11. Den lollandske anti-apartheid front i slutningen af 1980'erne

Den lollandske anti-apartheid front i slutningen af 1980'erne

Af Signe B Sørensen

Vi diskuterede meget på Lolland i slutningen af 1980'erne. Vi var en flok unge gymnasieelever med en stærk interesse for politik, en kraftigt udviklet retfærdighedssans og et stort ønske om at ændre verden, både lokalt og globalt. Vi kom fra det meste af Østlolland dvs. små fredelige købstæder som Nysted, Maribo, Sakskøbing og endnu mindre lokaliteter som Sløsse, Havløkke og Ølle Bølle. Vi var vokset op i skyggen af skyhøje arbejdsløshedstal. Lukningen af Nakskov skibsværft lagde en dæmper på en egn, hvor ingen i forvejen råbte særlig meget op. Vi mødtes på Maribo Gymnasium, den lærdommens lokale højborg, som alle unge, der ville væk fra egnen, og det ville de fleste, måtte frekventere.

Kamp mod apartheid - hele døgnet
I april 1988 rejste to fra flokken til Svendborg for at deltage i et træf arrangeret af Unge mod Apartheid. Det satte for alvor gang i to processer. Den første omhandlede etableringen af en lokal afdeling af Unge mod Apartheid, der gik i gang med at dele løbesedler ud foran lokale shell-tanke, kontaktede lokalpressen, lobbyerede kommunen om at holde op med at handle med Shell, arrangerede Løb mod Apartheid etc. Alt dette foregik i fuld offentlighed - om dagen, som vi kaldte det. Samtidig gik en anden proces i gang. Den foregik om natten, og involverede de folk, som havde lyst til at der skulle ske lidt mere end løbeseddeluddeling. Denne gruppe, som var betydeligt mere løst organiseret havde deres første aktion d. 30. april 1988. Den nat blev shell-tanken i Guldborg påmalet slagord (Shell ud af Sydafrika) med en blanding af alt godt fra diverse haveskure, hvis effektivitet overraskede aktivisterne selv. Der blev også stålet nogle Shell-flag.
De følgende uger fik mange shell-tanke på Lolland og Falster besøg af gruppen, der kaldte sig AA88. Denne signatur blev efterladt på hver eneste tank-station. De fleste steder stjal aktivisterne flag og plastikbogstaver. Alle aktionerne blev dækket grundigt i den lokale avis, Lolland-Falster Folketidende.

Solidaritet er en svær størrelse
I flokken omkring Unge mod Apartheid havde vi nogle heftige principielle diskussioner vedr. aktionerne. Hver gang der havde været en flagnedtagning oplevede vi jo en reaktion i  det lokalsamfund vi hele tiden forsøgte at påvirke til at boykotte Shell. Reaktionen var ofte negativ. Folk vi lige havde overbevist blev sure over at Hr. Jensens tank var blevet udsat for hærværk, og så handlede de igen hos Shell i solidaritet med Hr. Jensen og glemt var kampen mod apartheid. Vores egne diskussioner handlede mest om hvorvidt man kunne/burde køre begge kampe sideløbende, når nu reaktionerne var så negative, og om hvorvidt at ulovlige aktioner var et legitimt middel mod det illegitime apartheid-styre, når nu ulovlighederne fandt sted i Danmark. Det var ikke en skole i politisk aktivisme, snarere et kollektivt selvstudium med vægt på praksis.

Klokken er mange....
Men allerede den 10. juni 1988 sluttede de natlige eventyr. Folkene bag AA 88 bliver pågrebet af hhv. Nykøbing Falster og Nakskovs politi en nat, hvor de ellers havde sat sig for at rydde alle shell-tanke på Lolland og Falster for flag. Under afhøringerne tilstår flere af de anholdte de begåede forbrydelser, samt underskriver afhøringsprotekollen.
Under de efterfølgende ransagninger finder politiet flere effekter fra aktionerne. I alt havde gruppen fjernet flag, bannere, skilte og pristal for 12.859, 55 kr. Skaderne ved den første aktion i Gudlborg beløb på 14.155,50 kr. inkl. de stjålne genstande.

Thi kendes for ret!
Første møde i byretten finder sted d. 7. december. Her lægger forsvaren Niels Forsby ud med at foreslå samfundstjeneste. Det byder at Kriminalforsorgen kaldes ind, så den kan undersøge om alle kan erklæres egnede til samfundstjeneste og efter diverse samtaler bliver alle godkendt.
Næste retsmøde finder sted omkring d. 1. februar. Her handler debatten mest om hvilket stykke i hærværksparagraffen (§291) an anklagede skal dømmes efter . Normalt bruger man stk. 1 i hærværksager under 10.000 kr. og stykke 2. i sager med beløb over 10.000 kr. I følge politiets bilag hæfter de enkelt for beløb på mellem 527,50 kr. og 6656,45 kr., men på grund af at man vedtager kollektiv hæftelse, så bliver beløbene placeret i deres helhed på hver af de tiltalte. Eksempel: natten til d. 10. juni laver personerne P.B., M.H., L.B.H. og H.M. hærværk mod Shell i Maribo. Skaderne beløber sig til i alt 522,50 kr. Efter den af retten valgte fremgangsmåde betød det at hver enkelt kom til at hæfte for 527,50 kr. Derudover indregnede man de bortfjernede genstande i det samlede beløb. Alt i alt betød det at alle kom over 10.000 kr. grænsen, også en enkelt, der kun var med den nat, der flokken blev arresteret, og i følge politiets opgørelse kun hæftede for et beløb på 527,50 kr.
Den 20. april 1989 afsagde byretten følgende dom:
M.H, L.B.H. og H.M. får 40 dages betinget fængsel plus 60 timers samfundstjeneste hver.
P.B.. og C.R.O. får 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste hver.
M.N. får 20 dages betinget fængsel og en bøde på 1.500 kr.
Endvidere pålægges de tiltalte at betale 18.447, 95 kr. til A/S Dansk Shell, samt at betale sagens omkostninger.
Dommen accepteres både af de tiltalte og anklager, sidstnævnte tager dog forbehold for at statsadvokaten kan anke dommen.

Videre til Østre Landsret
D. 2. maj meddeler statsadvokaten, Birgitte Vestberg, at der er fundet grundlag for en ubetinget dom i sagen. De unge skal derfor møde for Østre Landsret inden længe. D. 29. august 1989 bliver dagen hvor sagen skal for i Østre Landsret. De unge oplever det som om at dommeren slet ikke hører efter, når deres forsvarer, Niels Forsby taler, mens anklageren får fuld opmærksomhed. Efter 1 time og 30 min. meddeles dommen:
M.H., L.B. H. og H.M. får nå 60 dages ubetinget fængsel.
P.B. og C.R.O får 40 dages ubetinget fængsel og
M. N. får 30 dages ubetinget fængsel.
Derudover skal de unge stadig betale erstatning på 18..477, 45 kr. til Shell og sagens omkostninger på 17.692,80 kr.
Det er gruppesamarbejdet, der bliver fremhævet som grunden til at dommene forstærkes.
En gruppe ikke tidligere straffede gymnasieelevers mere eller mindre spontane små aktioner imod Shells aktiviteter i Sydafrika forvandles under retssagen til et toporganiseret komplot.

Anke til Højesteret?
Forsvaren anker dommen til Højesteret. Han skriver bl.a.: "Det er væsentligt at huske på, at slev om der er tale om adskillige forhold af hærværk, så har ødelæggelserne i hvert enkelt forhold været af beskeden art, hovedsageligt overskæring af flagliner, samt bortfjernelse af plastiktal.
Ved en behandling af en tredie instansbevilling bedes politi og anklagemyndighed selvfølgelig også om en udtalelse.
Politimesteren skrev: Idet det skal udtales, at jeg ikke finder grundlag for at meddele tilladelse til at anke, i det sagen hverken findes at være af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Jeg mener ikke, at strafudmålingen som anført af forsvaren, adskiller sig væsentligt fra straffeudmålingen i andre lignede sager vedrørende omfattende hærværk.
Statsadvokaten skriver: "Sendes til Hr. Rigsadvokat under henvisning til politimesterens indstilling, som jeg kan tiltræde."
Det hører med til historien at en flok grønjakker på Lolland Falster noget tid før sagen mod AA88 overmaler 2 flygtningehoteller med racistiske slagord. De anretter skader for 63.000 kr. De får alle betingede domme og samfundstjeneste i byretten og i denne sag finder samme statsadvokat ikke grundlag for ubetinget dom.
Det hele ender med at Justitsministeriet afslår anmodningen om at få prøvet sagen ved højesteret.
Efter sommerferien efter 3. g. dvs. i efteråret 1989 starter de første med at afsone i Maribo arrest.

Fra Unge mod Apartheid til Gadens Parlament
Nyheden om Mandelas frigivelse i februar 1990 nåede også til Lolland, men de mere subtile analyser af nødvendigheden af sanktionernes opretholdese trængte knap så kraftigt igennem. Resultatet var at den nye generation af unge gymnasieelever, der var begyndt i Unge mod apartheid i løbet af 1989 nu tog initiativ til en lokal afdeling af Gadens Parlament. Her lagde de ud med en introweekend i efteråret 1990, hvor den politiske diskussion blev bredt ud til at omfatte Palæstina-konflikten, Femern-bro-projektet og nærdemokrati. Arrangementet blev dækket seriøst af den lokale avis. Lollands Falster Folketidende. Under overskriften "Vi vil gøre noget for at lave der her dødssyge samfund om" forklarer de unge aktivister deres holdninger. Det er tydeligt at anti-apartheid-sagen ikke er glemt, men den er nu blevet ten sag blandt flere. Også diskussionen om valget af aktionsformer fortsætter i Gadens Parlament. John forklarer for eksempel: "Shell-attentaterne skyldtes en aktionsgruppe fra før Gadens Parlament blev oprettet. Vi ville ikke her hos os acceptere denne aktionsform, selv om nogle måske sympatiserer med den."
I kølvandet på AA88 opstår der en egentlig politisk bevægelse blandt unge på Lolland, der holder sig levende ungdomsgenerationer efter.

Kilder: Lars Bo Hansens artikel "Thi Kendes for ret!"