Danmark og Sydafrika

For mange danskere blev Henning Carlsens film "Dilemma" fra 1962 deres første egentlige møde med begrebet "apartheid". Nogle havde måske fulgt med i Sydafrikas politiske udvikling gennem aviser og radio, men emnet kom for alvor på dagsordenen med Carlsens film.

Filmen blev optaget hemmeligt i Sydafrika. Henning Carlsen havde lavet en aftale med industrikoncernen Danfoss' direktør om, at han til myndighederne i Sydafrika (og i Danmark) kunne sige, at han var ved at producere en film for Danfoss. "Dilemma" er en spillefilm. Den handler om en ung englænder, der kommer til Sydafrika for at arbejde. Her får han snart både sorte og hvide venner, men apartheidsystemet gør det umuligt for ham, at være sammen med begge parter, og han tvinges til at tage stilling.

Landskomitéen Sydafrika Aktion (LSA)
I februar 1978 stiftede en lang række ungdomspolitiske- faglige og kirkelige organisationer. Landskomitéen Sydafrika Aktion (LSA). Det var Soweto-oprøret, der igen fik de danske solidaritetsorganisationer til at fokusere på kampen mod apartheid i Sydafrika.

Et af LSAs hovedkrav var ensidige danske økonomiske sanktioner mod Sydafrika, dvs. danske sanktioner mod Sydafrika uafhængigt om FNs sikkerhedsråd vedtog sanktioner. Folketinget støttede op om den våbenembargo, som FNS sikkerhedsråd vedtog i 1978, men ønskede ikke at Danmark skulle stille sig i spidsen for yderligere sanktioner.

Fra starten besluttede man i LSA at støtte ANC. Man diskuterede muligheden for at støtte både ANC og PAC, men det blev nedstemt, og var derefter ikke et diskussionspunkt i organisationen.

Af LSAs aktiviteter kan nævnes en indsamling til ANCs Radio Freedom og et trykkeri til den sydafrikanske fagbevægelse, SACTU, og en forbrugerboykot, der skulle bakke op omkring kravet om statslige danske sanktioner. "Boykot Sydafrika" blev snart et kendt begreb i Danmark, hvor lokale aktivister satte klistermærker på sydafrikanske varer i supermarkeder i hele landet.

LSA nøjedes ikke med at trykke klistermærker. Organisationens medlemmer skrev også frem og tilbage med dagligvarebutikkernes direktioner, for at få dem til at standse handlen med de sydafrikanske varer. Brugsen og Irma gik snart med til dette, mens Føtex, Iso og diverse engrosfirmaer fortsatte indførslen af sydafrikanske varer.

På et besøg i Danmark i 1979 kaldte Desmond Tutu danske elselskabers køb af kul i Sydafrika for "uværdige". Det medførte at boykot-aktionerne blev udvidet til også at omfatte kul, og lokale SF'ere, der sad med i bestyrelserne i landets elselskaber bragte temaet på banen ved bestyrelsesmøderne. Der var stor polemik især blandt borgerlige og nogle socialdemokratiske politikere om hvorvidt kommuner og amter på den måde skulle føre det, de betragtede som udenrigspolitik. Med Tutus Danmarksbesøg fik Kirkernes Raceprogram også gang i en stor kampagne mod apartheid gennem kirken.

LSA demonstrerede også mod SAS's direkte forbindelse til Sydafrika i 1979 og igen i 1982. Da den borgerlige regering tog over i 1982, blev det muligt for LSA at samarbejde med de socialdemokrater, der var positive overfor sanktioner. Dette samarbejde skabte grobund for at der kunne samles et alternativt flertal, som i 1985 og 1986 vedtog et forbud mod handel og nyinvesteringer i Sydafrika.

Det alternative flertal havde en kraftig opbakning i den danske befolkning. I 1984 havde ANC åbnet et kontor i København. Kontoret fik økonomisk støtte fra en lang række danske fagforeninger i LSA, og organisatorisk støtte fra den københavnske Sydafrikakomité. Derudover var der i 1985 et stor fællesnordisk Operation Dagsværk, der fik aktiveret unge i hele landet. Mange af disse unge samledes senere i Unge mod Apartheid, der i 1987 holdt et møde med 400 deltagere fra hele landet i Svendborg. Også idrætsarrangementet "Løb mod apartheid" og koncerten "Rock mod apartheid" bidrog til at gøre den danske befolkning opmærksomme på den sydafrikanske kamp.

LSA brugte meget tid på at holde øje med om sanktionerne blev overholdt, men derudover startede to nye store initiativer. Det første var blokaden af byggeriet af en ny sydafrikansk ambassade i Hellerup. Det lykkedes at opretholde blokaden i 500 dage.

Det andet initiativ var Shell-kampagnen. Ideen var at udvide forbrugerboykotten til at omfatte internationale firmaer, der var vigtige for den sydafrikanske økonomi. Shell blev valgt fordi firmaet forsynede det sydafrikanske militær med olie og benzin. Kampagnen endte med at give bagslag rent boykotmæssigt, da aktivister fra Unge mod Apartheid begyndte at øve hærværk mod Shell-tanke flere steder i landet, og mange mennesker, der ellers havde tilsluttet sig kampagnen, blev vrede og begyndte at handle hos Shell igen.

Fantomet-kampagnen i marts 1988 endte med at flere københavnske aktivister blev anholdt med malergrej, og med at SAKK og LSAs arkiv blev tilbageholdt i en lang periode. Det førte til en stor intern diskussion om aktionsmetoder, og ca. 10 aktivister forlod SAKK og LSA og gik ind i Unge mod Apartheid.

I starten af 1990erne gik en stor del af LSA-aktivisternes energi ind i arbejdet for at fastholde sanktionerne indtil at apartheid for alvor var afskaffet. Det var en kamp, der især foregik mellem udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og det alternative flertal, der havde fået sanktionerne indført. Kampen varede to år.  1. marts 1992 lykkedes det Ellemann at ophæve loven om handelsforbud per kongelig anordning.

I 1992 ændrede LSA fokus fra modstandsorganisation til informationsorganisation. Organisationens navn blev ændret til Sydafrika Kontakt.  I 2006 skiftede navnet igen - til  Afrika Kontakt,  da organisationen havde udvidet aktiviteterne til også at omfatte andre afrikanske lande.

Udover "Dilemma", producerede Henning Carlsen i 1996 dokumentarfilmen "Gensyn med Johannesburg". Her møder Henning Carlsen filmens medvirkende for første gang siden optagelserne i 1962 i Johannesburg. Du kan låne begge film på video gennem biblioteket. Skoler, organisationer og institutioner kan desuden købe filmene på video hos Det Danske Filminstitut.