Af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt
”Selvom dagen går på hæld, ville det være tåbeligt af regeringen at tro at vi er på tilbagetog”, udtaler Mary Pais Da Silva fra Swaziland Democracy Campaign om dagens protester og strejker for demokratisk reform i Swaziland. ”Bølgerne fra disse protester vil samles til en tsunami der vil skubbe os imod det demokratiske Swaziland som vi kæmper for. Vi er blevet arresteret, tilbageholdt, og overfaldet, men vi er ikke slået”.
Den 12. april er en vigtig dag i Swazilands historie. På denne dag i 1973, indførte kongen undtagelsestilstand og forbød alle politiske partier. Og lige siden er landet blevet styret af en enevældig konge, befolkningen holdt nede af hæren og brutale politistyrker, og økonomien kørt i sænk af en korrupt og inkompetent regering. To tredjedele af befolkningen overlever derfor for under en dollar om dagen, mens monarken ødsler penge bort på prestigeprojekter, paladser til alle sine tretten koner, og luksusforbrug.
Swazilands demokratibevægelse bruger derfor hvert år den symbolsk ladede 12. april til at protestere imod det enevældige monarki, samt kræve demokratiske reformer og økonomisk retfærdighed. Og regeringen bruger hvert år alle midler for at stoppe disse protester – inklusive retslige forbud af lovlige demonstrationer, utallige vejspærringer, og hvis dette ikke virker, politibrutalitet og massetilbageholdelser.
I år har ikke været nogen undtagelse. Politiet og hæren har opløst alle grupperinger, uanset størrelse, tilbageholdt folk i massevis, og mishandlet adskillige demonstranter, hvilket nærmest har umuliggjort de organiserede demonstrationer.
”Demonstrationerne i år, den 12. april, løb ind i problemer”, fortæller studenterleder Sibusiso Nhlabatsi til Afrika Kontakt. ”Politiet og hæren var mødt talstærkt op. Det var svært at organisere noget som helst. Ingen fik lov at komme i nærheden af hvor marchen skulle have startet. Folk som gik to og to eller i små grupper blev konfronteret af politiet, som ville vide hvad de talte om”.
Men mens demokratibevægelsen forsøger at reorganisere sig efter dagens tilbageslag, kan den trøste sig med de mange støtteerklæringer som de har modtaget fra organisationer rundt omkring i verden.
I nabolandet Sydafrika insisterede Stephen Faulkner fra de offentligt ansattes fagforening, SAMWU, i en støtteerklæring på at kampen fortsætter. ”Til trods for vejspærringer og razziaer med masseanholdelser af demokratiaktivister til følge, er en håndgribelig forandringsproces i gang i Swaziland. Folk er ikke længere bange. Swaziland bliver aldrig det samme igen”.
Og den danske solidaritetsorganisation, Afrika Kontakt, opfordrede i en lignende erklæring Swazierne til at fortsætte deres retfærdige kamp. ”Kampene imod apartheid-regimet og de Nordafrikanske regimer viser, at når en stålsat og enig befolkning rejser sig og kræver demokrati og økonomisk retfærdighed, kan intet regime, og ingen politistyrker eller grad af indoktrinering stoppe dem”.
