Jordpolitik i Zambia: Kend din ret

Zambia er et af de afrikanske lande, hvor traditioner styrer fordelingen af jord - hvem der får hvad, og hvor meget man får. 90 procent af landets landbrugsjord er ikke privatejet, men bliver fordelt på traditionel vis af den lokale høvding eller landsbyleder.

Men i det system er det svært for samfundets svageste grupper at få tildelt og beholde jord. Og det er svært at klage, hvis man ikke kender lovene og ved, hvilke rettigheder man har, eller hvor man skal gå hen med dem. Samtidig er det disse grupper, som er mest afhængige af at have et stykke land for at skaffe sig både mad og husly.

Netværket Zambia Land Alliance har på bare et par år uddannet en lang række frivillige i, hvilke love og regler der findes på jordområdet, og hvilke rettigheder den fattige landbefolkning har til at få tildelt og beholde jord.

"Du har AIDS, så du kan ikke bruge din jord alligevel"
Mayi Watuu er en 45 år gammel kvinde fra en lille landsby i nærheden af Zambias hovedstad Lusaka. Hun bor med sine egne og nogle forældreløse børn, som hun tager sig af, på en jordlod, som hendes far fik tildelt for mange år siden.

Da hendes far døde, prøvede landsbyens leder at tage jordlodden tilbage: Mayi var jo alligevel HIV-smittet, sagde han, og kunne ikke nå at spise den majs, hun lige havde plantet.

Et par uger senere pløjede en anden landsbyboer både hendes mark og al hendes nyplantede majs op. Han insisterede på at have købt jorden af landsbylederen, og kom med de samme bemærkninger om at Mayi jo var HIV-smittet og ikke kunne dyrke jorden alligevel.

ZARAN - en lokal organisation for HIV/AIDS-smittede - tog sagen op, og fandt frem til, at landsbylederen havde overtrådt alle regler for, hvordan jorden skal fordeles. ZARAN overtalte rådet for stammeledere til at samles og diskutere sagen, og her indrømmede Mayis landsbyleder, at han havde solgt hendes jordlod under hånden. Rådet endte med at beslutte, at Mayi skulle have sin jord tilbage samt erstatning for den majs, hun havde fået pløjet op.