Kvinder i Zimbabwe aktionerer

Mere brød, mindre politik
Kvinder i Zimbabwe aktionerer for at få politikernes til at se virkeligheden i øjnene

Af Nikolej Lykke

Avisoverskrifterne om Zimbabwe handler for tiden om, hvorvidt præsident Robert Mugabe og oppositionslederen Morgan Tsvangirai kan blive enige om at dele magten i landet mellem deres respektive partier.

Men det er et emne, der står langt nede på dagsordenen for Woza, en af Zimbabwes mest aktive og højtråbende borgerretsorganisationer. Ifølge Woza er det brød, såsæd og retten til et værdigt liv, der er de vigtige emner – ikke politik.
Woza er først og fremmest en kvindebevægelse siger Jenni Williams, bevægelsens uofficielle landskoordinator:
- I Afrika er det kvinder, der tager sig af hjemmet, så det er også kvinderne, der kommer til at bære hovedparten af de problemer, som følger med en dårlig og korrupt regering.

Zimbabwe er for eksempel ude i en økonomisk krise, fordi Robert Mugabe har kørt landet i sænk. For den almindelige borger betyder krisen, at der ikke er mad i butikkerne – og det er kvinderne, der skal forholde sig til det problem.
- Det betyder også, at kvinder tænker mere praktisk, hvor mænd kan have en tendens til at blive suget ind i magtkampe og teoretiske diskussioner, siger Jenni Williams.

Siden starten i 2003 har Woza i gennemsnit holdt en aktion hver anden måned. De er gået på gaden og slået på potter og pander og råbt ”Vores gryder er tomme”, og har skrevet et People’s Charter efter at have arrangeret hundredevis af lokale møder og spurgt 10.000 mennesker om deres ønsker for et nyt Zimbabwe. Efter at Thabo Mbeki udtalte, at der ikke var nogen krise i Zimbabwe, skrev Woza til Mbekis mor, og bad hende banke noget realitetssans ind i ham.

Ni ud af ti gange har demonstrationerne ført til tæv og fængslinger – men de retssager, som staten har kørt mod Woza-aktivisterne, er blevet droppet eller kraftigt neddroslet, netop fordi man ikke har kunnet anklage Woza for at være en decideret politisk bevægelse. Det er en løs sammenslutning, der ikke går efter at få indflydelse til sig selv, men efter at få politikerne til at fokusere på landets konkrete problemer.

Man overser nemlig essensen, hvis man ser opfatter Zimbabwes situation som en rent politisk krise, mener Jenni Williams. De politikere, der med Thabo Mbeki i spidsen arbejder på en ’mediation process’, er faldet lige i den fælde:
- Den ’mediation process’ fokuserer på de politiske behov, ikke på landets sociale og økonomiske behov. Det bliver til et spørgsmål om en politisk krise med to modstandere der skal dele magten, i stedet for at man tager sig af den økonomiske krise, som Zimbabwe står i, siger Jenni Williams:
- Folket har brug for fødevarehjælp, såsæd og gødning, og for at slippe for den ydmygelse det er at måtte tigge sig til nødhjælp, eller sælge sin politiske støtte for at få mad.

Jenni Williams er blevet arresteret mange gange i forbindelse med Wozas aktioner – senest midt i oktober under en demonstration mod en magtdelingsaftale, som Zanu-PF og MDC har indgået.
- Aftalen har mange store ord om ”bekymringen for vores folks velbefindende”. Vi demonstrerede for at teste, om der var noget reelt indhold i de ord – og det, at vi blev arresteret, mener vi er et bevis på det modsatte. Vi har brug for at holde politikerne fast på at være realistiske: Er de løsninger, som man skubber på, bare politik, eller vil de faktisk give folket et bedre liv?