Af Peter Kenworthy, Afrika Kontakts Swaziland-gruppe
Swazilands politi og sikkerhedsstyrker har tilbageholdt, og formodentligt mishandlet, adskillige medlemmer af Swazilands demokratibevægelse og flere udenlandske journalister, inden den planlagte opstand, inspireret af lignende opstande i Nordafrika, overhovedet er begyndt.
Iblandt de tilbageholdte er Maxwell Dlamini, præsident for Swazilands Studenterbevægelse, og Themba Mazuba, fra Swaziland United Democratic Front. Begge blev arresteret ved en vejspærring nær hovedstaden Mbabane den 10. april, da de var på vej hjem fra nabolandet Sydafrika, hvor de havde deltaget i møder.
Den tolvte april, dagen som både ”April 12 Swazi uprising”, en Facebook –kampagne inspireret af lignende bevægelser i Tunesien og Egypten, og den brede demokratibevægelse i Swaziland, har valgt til dagens demonstrationer har enorm symbolsk værdi i Swaziland. Den tolvte april 1973 var nemlig dagen hvor den nuværende enevældige konges far, Sobhuza II, indførte en undtagelsestilstand der gjorde alle partier ulovlige og opløste landets parlament.
I tilgift til dette omtaler den nye forfatning fra 2006 alle partier som terroristbevægelser, og landets antiterrorlov definerer terrorisme meget løseligt. Politiet kan derfor med loven i hånden tilbageholde og anklage praktisk taget alle for terrorisme.
Og for ligesom at være sikker på, at alle Swazier var tilstrækkeligt afskrækkede fra at deltage i dagens demonstration, advarede Swazilands premiereminister, Barnabas Dlamini, forleden om at regimet ville indsætte alle tilgængelige styrker for at ”knuse protesterne”. Og Swazilands politikommissær, Isaac Magagula, hvis politistyrker har rangsaget huse, og arresteret eller tævet medlemmer af demokratibevægelsen i dagene op til den 12. april, udtalte forleden at ”alle er under mistanke indtil andet er bevist”.
Derfor er landets politi og sikkerhedsstyrkers behandling af demonstranter, i dag og under mange tidligere demonstrationer hvor de voldeligt har opløst fredelige demonstrationer, ikke overraskende. Politiet og sikkerhedsstyrkerne havde ligesom også patruljeret, opsat vejspærringer og udført sikkerhedskontroller overalt i landet I dagevis inden den tolvte april så alle forstod budskabet.
Utilfredsheden med det udemokratiske regime og landets enevældige konge, Mswati III, som styrer landet med stadig større hensynsløshed, har nået et klimaks i de seneste måneder. Massedemonstrationerne i marts måned, der sammen med dagens demonstration er størrelsesmæssigt uden fortilfælde i Swaziland, viser desuden at almindelige Swazier føler at de ikke har noget at miste længere.
Grunden til dette skal findes i den senere tids økonomiske kaos der hersker i Swaziland, hvor pensioner ikke udbetales, udgifter til sundhedssektoren og andre instanser skæres drastisk ned, og offentlige ansatte fyres eller må gå ned i løn. Alt sammen imens kongen, som i forvejen lever i en luksus som de to tredjedele af befolkningen som lever for under en dollar om dagen kun kan drømme om, lige har givet sig selv en lønforhøjelse.
Men grunden skal også findes i den mere længerevarende utilfredshed i befolkningen med landets almægtige og udemokratiske regime og elite, der både ejer det meste af jorden og goderne i Swaziland, men også bestemmer hvor almindelige Swazier må bo eller studere.
