Swazilands vej til demokrati

SWAZILANDS VEJ TIL DEMOKRATI BLIVER STADIG LÆNGERE
Woza 4/2005

AF TORBEN KRAGH, FAGBLADET 3F,

Swazilands opposition begynder nu åbent at tale om behovet for international boykot af det lille sydafrikanske kongedømme.

Fagbevægelse, folkelige bevægelser og kirken alene er ikke i stand til at ændre udviklingen i Swaziland, der modsat en række afrikanske lande bevæger sig længere og længere bort fra demokrati. Al magt i det lille frugtbare afrikanske land på grænsen mellem Sydafrika og Mozambique samles hos kongen og hans støtter. Der er derfor brug for international støtte til at få vendt udviklingen.

Det er budskabet, 3F’s internationale sekretær Sune Bøgh har med hjem fra et besøg i Swaziland.
Han var af sted i sin egenskab af formand for solidaritetsudvalget i Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF).
“Der er brug for, at frivillige organisationer verden over sætter Swaziland på dagsordenen. Det kan ske på samme måde, som det skete med Sydafrika under apartheid, uden at der dermed ligger en sammenligning af landene, siger han”.

Og videre hedder det:
“Uanset om vi talte med repræsentanter fra fagbevægelsen, fra andre organisationer eller fra de kirkelige organisationer, lyder opfordringen til os om at få sat Swaziland, magtmisbruget og de manglende menneskerettigheder på den internationale dagsorden" siger Sune Bøgh.

Mere magt til kongen Det er en ny forfatning, der er den aktuelle baggrund for diskussioner om behovet for udenlandsk støtte. Forfatningen blev i sommer vedtaget af et parlament, som kongen har næsten fuld kontrol over. Den er et skridt i den gale retning, mener de menneskeretsgrupper, der i årevis har kæmpet for demokrati.

Med forfatningen samles yderligere magt hos den unge konge og hans rådgivere, og lokale skikke og traditioner skrives ind i
forfatningen, der - akkurat som den forrige - forbyder politiske partier. Samtidig med skænderierne om magtforholdene befinder landet sig i sin værste krise siden uafhængigheden fra Storbritannien.

Befolkningen sulter - kongen fester
Arbejdsløsheden er over 40 procent, hver anden indbygger er smittet med HIV eller har AIDS i udbrud, gennemsnitslevealderen er sunket til 32-33 år, aldrig har så mange swazier været afhængige af udenlandsk fødevarehjælp, og landbrugsproduktionen er faldende. Endelig er landets tekstilindustri, der i flere år har været et lys i mørket, hårdt ramt af fabrikslukninger som følge af, at flere kinesiske investorer flytter produktionen til Asien som følge af, at den såkaldte Multi-Fibre-Agreement udløb ved årsskiftet.

Mens befolkningen sulter og lever af fødevarehjælp, fortsætter den 37-årige kong Mswati III sit liv i luksus.
“Mens vi var i Swaziland tog han sin 13. kone. Udover al festivitasen, skal der bygges et særligt palads til den ny hustru, som der er bygget til de øvrige. Det er utroligt at være vidne til, og det forarger selv mange støtter af de lokale traditioner” vurderer Sune Bøgh.

Brug for international boykot
Der har i oppositionen flere gange været protester og demonstrationer mod forfatningsforslaget og manglende demokrati. Opbakningen har imidlertid aldrig været imponerende. Nu prøver man igen - med rigtig god forberedelse - at få en folkelig modstand mod den ny forfatning. Der planlægges en stor protestmarch i begyndelsen af det ny år.
“Samtidig er man begyndt at tale om nytten af en international boykot af landet, fordi man efterhånden tvivler på, at andre redskaber virker. Risikoen for, at det går ud over civilbefolkningen og ikke kun magteliten er altid til stede, men vurderingen er, at de fattige intet har at miste”, siger Sune Bøgh.