I fattige områder af Sydafrika henter befolkningen drikkevand i åer og vandløb, og huse brænder jævnligt ned, fordi beboerne ikke har adgang til vand.
Det har de ikke, fordi vandforsyningen er blevet privatiseret, og de nye priser er for høje til at indbyggerne kan betale.
Vand er nemlig ikke kun en livsnødvendighed. Det er også en handelsvare.
En lille flok europæiske selskaber har købt sig ind i blandt andet Sydafrikas vandforsyning, godt hjulpet af både EU og Verdensbanken, der har presset på for at få privatiseret vandforsyningen i de tilfælde, hvor private firmaer havde mulighed for at tjene penge på en privatisering.
