Udenrigspolitiske interesser i EU’s bistand?

Henrik Bang Andersen, aktivist i Afrika Kontakt

I årevis er EU blevet kritiseret for sin udenrigspolitik og manglende evne til at tale med ”én stemme” - senest under klimatopmødet i København. Men det skal der laves om på nu.

Med Lissabon Traktaten overdrager medlemslandene en del af deres suverænitet på et kerneområde, nemlig udenrigspolitikken, med det formål at oprette en fælles udenrigstjeneste ’European External Action Service’ for at styrke EU’s stemme i globale sammenhænge.

”Med Lissabon Traktaten overdrager medlemslandene en del af deres suverænitet på et kerneområde, nemlig udenrigspolitikken […]”

Udenrigstjenesten har til formål at støtte den tidligere handelskommissær Catherine Ashton i hendes nye job som den første egentlige udenrigsminister i EU. Tjenesten vil formentlig få eget hovedkvarter, budget og en stab på op mod 6000 ansatte. Den skal desuden dække mere end 130 ”EU ambassader”, som fremover overtager rollen for de nationale ambassader, der tidligere har fungeret som delegationer under det roterende formandskab.

”Faren ved at underlægge bistand og humanitær hjælp den nye udenrigstjeneste er, at udenrigspolitiske interesser blandes ind i bistanden […]”

De nye ”EU-ambassader” skal bl.a. overvåge implementeringen af EU’s mange aftaler med tredjepartslande herunder bistand og handel, samt koordinere medlemslandenes diplomati på området. Der er med andre ord tale om et magtfuldt apparat, der skal tale EU’s stemme overfor omverdenen. Udenrigstjenesten kommer ikke til at dække over international handel, men dens rolle på områderne udviklingsbistand og humanitær nødhjælp er stadig uklar. Med Barrosos nye Kommission er der ganske vist lagt op til både en udviklingskommissær og en kommissær for humanitær nødhjælp. Men på spørgsmålet om forholdet mellem kommissærerne og Ashton har Barroso ifølge European Voice forklaret, at de to Kommissærer, skal ”yde en supportrolle ...] og fungere som stedfortræder for Udenrigsministeren”.

Faren ved at underlægge bistand og humanitær hjælp den nye udenrigstjeneste er, at udenrigspolitiske interesser blandes ind i bistanden, som ellers først og fremmest bør baseres på fattigdomsbekæmpelse. Der er for eksempel i forvejen en stigende tendens i EU til at linke bistanden til hjemsendelsesaftaler af flygtninge med modtagerlandet - eller til implementeringen af handelsaftaler.