Analyse af Verdensmålene

To år med de nye Verdensmål. Hvilken udvikling har vi set?

To år efter lanceringen af Verdensmålene, er der grund til at se på, hvilke fremskridt Verdensmålene har bragt med sig, og hvilken vej der er lagt for den globale udvikling.
28. november 2017

Da FN lancerede de nye verdensmål for bæredygtig udvikling i september 2015 vakte det meget debat. Nogle roste de nye mål til skyerne for at være socialt inkluderende og transformative, mens andre udsatte dem for skarp kritik. Siden da har støvet lagt sig, og et hovedsageligt positivt syn på de globale mål har holdt ved. Nu, to år efter lanceringen, er der grund til at se på hvilke fremskridt verdensmålene har bragt, hvilken vej der er lagt for den globale udvikling og om der er grund til den store optimisme.

Sammen med de 169 delmål og 230 indikatorer er verdensmålene blevet omfavnet af alle FNs medlemslande, som en politisk dagsorden med ambitioner om at forandre verden inden 2030.

De nye verdensmål omfatter udfordringer som klimaforandringer, ligestilling mellem kønnene og byudvikling. Men mellem revnerne i den globale hype og de begejstrede overskrifter kan man alligevel skimte den sande etos bag udviklingsmålene.

Verdensmålene styrer i praksis den globale udvikling i en retning, som forstærker og udbreder den neoliberale dominans – den markedsfundamentalistiske ideologi, som netop er den grundlæggende årsag til de problemer, målene er designet til at løse.

Indikatorer for verdensmålene
Verdensmålenes indikatorer indkapsler den neoliberale verdensorden. Eksempelvis refererer verdensmål nummer ti til den neoliberale drejebog, når det kommer til at reducere ulighed nationalt og internationalt. Målet foreslår, at omfordeling af ressourcer via frihandel skaber lige vilkår for de mindst udviklede lande og omfatter frihandelsindsatser i et af sine delmål , hvor der står: ”Indfør princippet om særlig og differentieret behandling af udviklingslande, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens aftaler”.

Denne forståelse stemmer overens med en anden handelspromoverende mekanisme beskrevet i verdensmål nummer sytten, der handler om fornyelse af globale partnerskaber for bæredygtig udvikling, som sigter på at forøge eksporten fra udviklingslande (Delmål 17.11). Ingen af disse foranstaltninger tager hensyn til asymmetrien i det globale økonomiske system, hvor udviklingslande holdes tavse af det mere magtfulde Globale Nord.

Ikke nok med at indikatorerne ikke afspejler de institutionelle reformer, der er brug for, hvis man vil have langsigtet bæredygtig forandring. De skaber også barrierer for, at en sådan forandring kan blive til virkelighed. Global Policy Watch har dokumenteret , hvordan krav om strukturel forandring er blevet forpurret eller trukket tilbage under forhandlinger.

For eksempel bliver verdensmålenes indikatorer skævvredet til fordel for virksomheders magt, med eliminationen af skatter betalt af multinationale virksomheder til værtslande. Denne indikator var designet til verdensmål 17.3 (mobilisering af ekstra finansielle ressourcer til udviklingslande), men blev fjernet fra den endelige tekst.
 

Neoliberal udvikling
De dynamikker, der præsenteres i styringen og finansieringen af verdensmålene, såvel som i indikatorerne, understreger at international udvikling er blevet kapret af neoliberal teori. Det illustrerer en fundamental omstrukturering af udviklingsmekanismer og magtdynamikker i verdensmålene. Da dette er til fordel for private aktører, bliver udvikling til en énvejsproces med meget lidt plads til at imødekomme kravene til demokrati, ansvarlighed og retfærdighed.


Ved at fjerne alle diskussioner om magt fra dagsorden, kommer verdensmålene til at forstærke status quo for sociale og politiske relationer. To år efter deres officielle indførelse i 2015, kan man spørge sig selv: forandrer verdensmålene verden? Det gør de helt bestemt. Spørgsmålet er, hvem der får noget ud af denne forandring.

 Læs den fulde artikel her, for en hel analyse af de mange dimensioner bag verdensmålene, og dagsordenen bag dem. 

Denne analyse er oversat fra en engelsk artikel skrevet af Katerina Gladkova og udgivet af hollandske Transnational Institute (TNI). Du kan læse originalen her


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev