Interview

Afrika Kontakt: En feministisk organisation?

Efter 2016 er feminisme beskrevet som en af de centrale værdier i Afrika Kontakts strategi. Siden har aktivister på tværs af arbejdsgrupper været i gang med at udvikle en fælles forståelse af, hvordan vi som organisation kan arbejde feministisk.
30. november 2017
Begrebsdefinition:

Cis-kønnet: En person, der føler sig og identificerer sig med sit biologiske køn. For cis-kønnede er det oplevede køn og det biologiske køn det samme.

Intersektionel feminisme: en feminisme, der tager højde for flere former for undertrykkelse på én gang (fx. sexisme og racisme), og undersøger, hvordan de påvirker hinanden. 

For første gang indgår feminisme officielt i Afrika Kontakts værdigrundlag, selvom det feministiske værdisæt har eksisteret i organisationen i langt længere tid. Det har vakt nye idéer, diskussioner og snakke internt i organisationen.

For feminisme er endnu engang oppe i tiden og bruges i mange forskellige sammenhænge. Det kan dække over vidt forskellige og endda modstridende verdenssyn. Så hvorfor og hvordan vil Afrika Kontakt arbejde feministisk, og er Afrika Kontakt en feministisk organisation?

En af de gode snakke har været med frivillig aktivist Sabrah Møller fra Sundhedsrettighedsgruppen, der netop har søgt midler til et projekt med fokus på udsatte kvinder i blomsterindustrien i Uganda.

Sabrah har været aktiv i Afrika Kontakt siden 2012, og har tidligere arbejdet med et projekt, der søgte at styrke hiv-smittedes rettigheder både politisk, socialt og økonomisk i Uganda. Sabrah er på den måde en af de garvede aktivister i organisationen. Vi har sprugt hende ind til Afrika Kontakts forhold til feminisme.


1. I Afrika Kontakts strategi fra 2016 er feminisme blevet skrevet ind som en af AKs værdier. Hvorfor?
Fordi Afrika Kontakts vision om en retfærdig verden, hvor alle har lige rettigheder, friheder og muligheder, fordrer et særligt fokus på feminisme. I min optik hænger feminismekampen sammen med kampen mod økonomisk ulighed og patriarkatet. Magt og ulige økonomiske strukturer er koncentreret hos et mindretal på grund af undertrykkende strukturer. Dette mindretal består primært af hvide, heteroseksuelle mænd, som besidder en stor magt i kraft af deres økonomiske position.
 

2. Men hvad betyder feminisme for det arbejde Afrika Kontakt laver?
Kvinder nyder ikke godt af de samme muligheder som mænd. Blandt andet tjener mænd mere for at udføre det samme slags arbejde som kvinder. Kvinder er også i højere grad i risiko for seksuel chikane, udnyttelse og voldtægt. I Danmark er skellet mellem mænd og kvinder mindre, men det eksisterer stadig. I de lande, hvor Afrika Kontakt arbejder, er skellet langt større, og den manglende repræsentation af kvinder i lederstillinger, politik og andre (magtfulde) positioner er med til at fastholde patriarkalske strukturer. Det giver sig også til udtryk i hjemmet, hvor kvinder ofte ikke har noget at skulle have sagt, da de er afhængige af manden og hans økonomi for at overleve. Derfor er kvinden tvunget til at indordne sig mandens regler. Og de regler underminerer ofte kvindens myndighed i forhold til selvbestemmelse over egen krop, arbejde, osv.


3. Med alle de ’bølger’ af feminisme der findes, kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad det egentlig betyder. Hvilken form for feminisme arbejder Afrika Kontakt med?
Den intersektionelle feminisme især. Kvinder kan opleve forskellige grader af undertrykkelse. En kvinde, som fx ikke er hvid, cis-kønnet og heteroseksuel, kan opleve flere begrænsninger for, hvordan hun kan opføre og udtrykke sig, og flere forhindringer i forhold de ting, som hun ønsker at opnå i livet. Vi kvinder er mangfoldige og forskellige, og vi har derfor ikke lige muligheder indbyrdes.

Når man tilhører en minoritet på grund af hudfarve, handicap, seksuel orientering og andre kategorier, bliver ens virkelighed i højere grad formet og dikteret af den undertrykkelse, som (minoritets-)kvinder er udsat for. At være bevidst om disse strukturer er en del af det, der kaldes intersektionel feminisme, og er en del af kampen mod kapitalisme og patriarkatet.


4. Både i strategi og partnertilgang står der skrevet feminisme, antiracisme og privilegiebevidsthed. Det er en stor mundfuld! Kan AK leve op til det? 
For at AK kan leve op til at fokusere, men også at internalisere feminisme, antiracisme og privilegiebevidsthed, kræver det en bevidstliggørelse af, at de strukturer ikke kun findes i det omkringliggende samfund, men også findes i vores egen organisation. Eksempelvis hvordan vi som hvide holder et enormt privilegie. Repræsentationen af aktivister som falder uden for det heteronormative, cis kønnede og hvide segment udgør mindretallet i vores organisation. Afrika Kontakt skal tænke nyt i forhold til at tiltrække og repræsentere de grupper, som oplever den største undertrykkelse, så vi ikke kommer til at ligne det samfund, vi forsøger at ændre. 


5. Hvad er dine forhåbninger for Afrika Kontakts fremtidige arbejde?
At organisationen internaliserer nogle af de her vigtige emner, og at de ikke bare står på papiret, men også kommer til live i organisationen. Vi kan ikke have en vision om, at alle har lige rettigheder uden et fokus på feminisme, racisme og privilegiebevidsthed. Hvis det er målet, bliver det nødt til at være et øget fokus også fremadrettet. Og det skal vi konstant øve os på. Men det er svært, for heteronormative og hvide privilegier opfattes som normalen, og dem er mange i AK jo omfattet af. Det handler i ligeså høj grad om at forstå, hvordan privilegier virker, at gøre det usynlige synligt og at normkritik bliver en indlejret del af AK. Det handler i bund og grund om, at hvis man føler sig stødt af påstanden om, at ens hvide hudfarve giver en privilegier, har man aldrig skulle forholde sig til hudfarve som en identitetsmarkør. Og det er essensen af det hvide privilegie.

Mine forhåbninger er, at AK aktivister har en forståelse for, at samfundet kan opleves meget forskelligt alt afhængig af, hvilken position man holder. Jeg håber, at samtlige aktivister introduceres til den måde at tænke på. Endeligt håber jeg på mere diversitet i organisationen, så jeg fremover ikke behøver at forklare udefrakommende, hvorfor Afrika Kontakt næsten ingen afrikanske/ikke-hvide aktivister har.


Afrika Kontakts vision om en solidarisk og lige verden fordrer uden diskussion et feministisk fokus. Efter mange snakke med aktivister i organisationen bliver det klart, at det er et arbejde, der aldrig er færdigt. Det tager lang tid at få værdier på et stykke papir til at blive en inkarneret del af Afrika Kontakts praksis. Men selvom der er et stykke vej endnu, er der mange gode og stærke feministiske stemmer blandt de frivillige aktivister, der vil sørge for, at organisationen aldrig hviler på laurbærrene. Heriblandt Sabrah Møller.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev