Fiskeriaftalen med Marokko

Aftalen burde ikke være godkendt

EU-Parlamentsmedlem Ole Christensen siger, at uvidenhed spillede en rolle, da parlamentarikerne stemte om fiskeriaftalen med Marokko.
20. marts 2019

I kategori

I kategori:
Danske stemmer

Ved EU-parlamentets afstemning stemte alle tre socialdemokrater (Ole Christensen, Christel Schaldemose og Jeppe Kofoed), de to radikale (Jens Rohde og Morten Helveg Petersen), SF’eren Margrethe Auken og Folkebevægelsens Rina Ronja Kari samt det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, nu løsgænger Rikke Karlshøj imod aftalen, mens højrefløjen stemte for aftalen.

Baggrund

I EU-Parlamentet stemte 410 medlemmer for fiskeriaftalen med Marokko på trods af, at EU-Domstolen kalder den ulovlig, 189 stemte imod aftalen og 36 undlod at stemme.

EU har udsendt en officiel erklæring om, at aftalen ikke vil skade de politiske forhandlinger der i FN-regi foregår om Vestsaharas fremtid.  Den erklæring synes besynderlig i betragtning af, at EU-Domstolen i flere domme har slået fast, at Marokko ingen bemyndigelse har i det ikke-selvstyrende område Vestsahara – og EU med fiskeriaftalen netop støtter Marokkos i sagen.

Polisario, der repræsenterer saharawierne, Vestsaharas folk, er imod aftalen.  

“Vi burde under ingen omstændigheder godkende sådan en aftale her,” siger det danske medlem af EU-Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen. Han skriver i sit nyhedsbrev, at det for ham er indlysende, at Parlamentet ikke burde godkende fiskeriaftalen med Marokko, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt aftalen er lovlig i forhold til internationale regler.

Afrika Kontakt har spurgte Ole Christensen, hvorfor resultatet alligevel blev et stort flertal i Parlamentet og hvorfor mange i hans egen gruppe – Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater – stemte ja til aftalen og dermed støtter Marokko.

Ole Christensen fremhæver, at han har været engageret i sagen i alle de 13 år, han har været medlem af Fiskeriudvalget.

”Og jeg har altid været enormt skeptisk overfor aftalerne med Marokko, fordi de ikke overholder internationale aftaler, når det vedrører Vestsahara,” siger han. og når aftalen alligevel fik flertal, siger han, at det skyldes, at der gik for meget national politik i sagen, og at fiskeriet ud for Vestsaharas kyst er meget vigtigt for sydeuropæiske - især spanske – fiskere, så blandt spanske og andre sydeuropæiske socialister i Parlamentet stemte mange for aftalen.

”Sagen ligger ellers lige til venstrefløjen, for den handler jo også om selvstændighed, afkolonisering og menneskerettigheder. Alle de emner, som optager de europæiske venstrefløjspartier,” siger han.

Mange henvendelser.

Han nævner også, at parlamentsmedlemmerne fik vildt mange henvendelserne fra lobbyister, ngo’er og andre – og at henvendelserne kom fra både tilhængere og modstandere af aftalen, og det, der kendetegnerede begge sider var, at diskussionen var trukket meget skarpt op og nogle gange gik substansen og kravet om, at man skal overholde internationale aftaler tabt.

”Og jeg forstår ikke, at aftalen fik flertal, selv om de er imod domstolens afgørelse,” siger han og tilføjer, at den nok heller ikke havde fået flertal, hvis ikke et nej ville gå så hårdt ud over Spanien.  

”Hvis ikke det var af hensyn til Spanien, ville der nok have været flertal imod,” vurderer han.

I de nordiske lande og delvist i Tyskland har der altid været skepsis om fiskeri- og handelsaftalerne mellem EU og Marokko, i Tyskland er stemningen mere eller mindre delt, mens det i Spanien kun er de grønne partier og den yderste venstrefløj, der stemte imod.

Ved ikke 100 procent

Ole Christensen nævner også, at mange af hans kolleger i Parlamenter nok ikke ved 100 procent, hvad de stemmer om.

”Dem der er engageret på den ene eller anden side, gør selvfølgelig og stemmer efter det, men dem der er ligeglade eller usikre og ikke har sat sig ind i tingene, stemte nok for aftalen,” siger han og tilføjer, at dem, der mødtes med lobbyister, sandsynligvis mødtes med dem, de i forvejen var enige med.

”Det gælder også mig selv. Jeg mødtes jo heller ikke med nogen fra den pro-marokkanske side,” siger han.

Han siger også, at det kan være sensitivt at mødes med lobbyister eller ngo’er.

”Hvis man ikke synes, man er nok inde i tingene eller slet intet ved om området, ønsker man måske ikke at udstille sin uvidenhed – og så siger man nej til et møde,” vurderer han.

Selv om han mener, nationale interesser har spillet en stor rolle i stemmeafgivningen, mener han ikke, at ønsket om at please Marokko i flygtningespørgsmål har spillet nogen rolle.

”Nej, jeg tror faktisk, at fiskeriaftalen har handlet om fisk,” siger Ole Christensen.