Vestsahara:

Badeferie i besat by

Turistmyndighederne i Dakhla lancerer i februar en PR-kampagne der skal promovere turismen i kitesurfing-mekkaet i ”marokkansk Sahara”, skriver nyhedsmediet Africa Intelligence. Men Dakhla ligger i et af verdens mest brutale kolonistyrer, Vestsahara.
11. januar 2018

I kategori

I kategori:

Når man søger efter rejser til Dakhla på booking.com, hotels.com, expedia.dk, og rejsepriser.dk, eller efter informationer om byen hos rejsebureauer eller på Marokkos officielle turisthjemmeside, skulle man tro, at byen var en almindelig turistdestination i Marokko.

Marokkos ambassadør i Danmark, Khadija Roussi beskriver på samme måde Dakhla som en magisk del af hendes hjemland, i det i danske rejsemagasin Vagabond.

Det samme gælder en rejsebeskrivelse i Politiken fra april 2015, på en tur betalt af Marokkos Turistbureau. Her beskrives Dakhla som et fredeligt Marokkansk ferieparadis syd for Gran Canaria, hvor man kan dyrke kitesurfing, og hvor man ”kommer for blæstens skyld”.

Propagandaprojekt
Men i virkeligheden bruges Dakhla som et marokkansk propagandaprojekt, som landets kongefamilie har en væsentlig andel i. Et propagandaprojekt, som kongens regime bruger til at legitimere landets brutale besættelse af Afrikas sidste koloni Vestsahara, i strid med international lov.

På samme måde som det er i strid med international lov, og med til at legitimere den marokkanske kolonisering af Vestsahara, når Africa Eco Race kørte igennem Dakhla i starten af januar.

Eller når EU støtter den marokkanske fiskeindustri i Dakhla med over 70 millioner kroner. Når koloniregimet dyrker tomater i Dakhla og sælger dem til danske og andre EU-landes butikker som marokkanske. Eller når regimet afholder det den såkaldte ”fredskonference” Crans Montana Forum i Dakhla tre år i træk.

Repressivt styre
Denne legitimering er også med til at dække over behandlingen af Dakhlas og Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, der enten lever i et af verdens mest repressive regimer, eller bor i de flygtningelejre i en ørken i Algeriet, som mange af saharawierne flygtede til, da Marokko angreb deres land i 1975.

Som da menneskerettighedsforkæmperen Hassana El Wali i 2014 døde på et militærhospital i Dakhla, som følge af myndighedernes tæv, tortur og fejlagtige og mangelfulde medicinske behandling, og de marokkanske kolonimyndigheder med vold og magt tævede og arresterede de saharawier, der protesterede over dette.

Eller når saharawi-fiskere fra Dakhla blev angrebet med knive, kæppe og økser af det marokkanske politi og hundredevis af marokkanske bosættere, fordi de vovede at demonstrere imod kolonimagtens diskrimination og den ulovlige udnyttelse af deres naturresurser.  

”Sydmarokkos perle”
Så når Dakhla beskrives som et fredeligt turistmekka, eller ”sydmarokkos perle”, hvor man med ro i sjælen kan dyrke kitesurfing og slappe af med god samvittighed, af europæiske og marokkanske turistbureauer samt intetanende aviser, skal man ikke lade sig narre.

For måske lægger de fleste turister der besøger Dakhla ikke synderligt mærke til den marokkanske besættelse, når de besøger byen. Men det gør de saharawier, der hver dag må leve under en brutal besættelse, hvor de til stadighed diskrimineres og undertrykkes, og hvor deres naturresurser frarøves dem, i strid med international lov.

Og selvom Marokko forsøger at opretholde en medieblackout i og omkring Vestsahara, forsøger saharawierne i stigende grad at råbe omverdenen op, gennem såvel deres egne medier som gennem sociale medier. Vi skylder dem at høre efter.

Afrika Kontakt har et partnerskab med saharawiernes studenterorganisation UESARIO og unge saharawier i de besatte områder af Vestsahara, der blandt andet skal lære dem aktivt at bruge sociale medier, skrive artikler, tage billeder og lave videooptagelser fra de besatte områder, i kampen om at få Vestsahara-konflikten på dagsordenen, og nyheder ud fra Vestsahara, på trods af Marokkos medieblackout i kolonien.

Amnesty International betragter kolonistyret i Vestsahara som et af verdens værste torturregimer, og Freedom House betragter Vestsahara som et mere repressivt styre end Saudi Arabien.