Mad og klima i Havnegade

Da mad blev politisk

Mad på klimadagsordenen på GRO - festival for mad & klima. Thomas Jazrawi der deltog på Festivalen har skrevet en reportage fra dagene.
27. maj 2019

I kategori

I kategori:

Der var tiltrængt vand til danske bønders marker St. bededag. Samtidigt i København bød Global Aktion (tidligere Afrika Kontakt) velkommen til to dages festival om klima, mad og retfærdighed.

Det hænger nemlig sammen, mener arrangøren.

“Hvis ikke verdensmålene skal forblive en illusion, er vi nødt til at diskutere vores madsystem”, lød det fra Birgitte Diget, som er aktivist i solidaritetsorganisationen.

Hermed var ”GRO festivalen” åbnet. Den foregik i bededagsferien d. 17. og 18. maj på Havnegade i København.

Formålet med arrangementet er at sætte fokus på den mad, vi hver dag putter i munden. Mange af os tager sandsynligvis vores fødevarer for givet: Men hvem er det egentligt, der producerer den, hvem er det, der tjener på den og hvad har det af konsekvenser for vores klima, miljø og natur?

Ny kolonialisme

Mens fredagen var grå, kold og regnfuld var der sol og varme lørdag. Regnfrakkerne blev erstattet med t-shirts, og mange familier, kærestepar og andre forbipasserende nød de lune temperaturer blandt telte og boder langs havnebassinet.

Klimakontraster blev også fremhævet inde i teltene.

“Klimaforandringer er udtryk for en enorm uretfærdighed. Man kan se det som en ny form for kolonialisme”, fortæller Steffan Gaardsmann Jacobsen, adjunkt ved RUC.

“Tilbage i 90’er finder de rige lande ud af, at de har udledt for meget, og nu tænker de, at de hellere må sørge for, at de fattige lande ikke udleder noget”, fortsætter han.

Han skelner mellem de helt nødvendige subsistensudledninger og de riges luksusudledninger. Klimakrisen er et af de 17 FN-mål for bæredygtig udvikling. Et andet er lighed, men tre debattører var lørdag alle enige om, at FN’s verdensmål næppe bliver indfriet i 2030.

“Verdensmålene er helt fantastiske. Det var et unikt tidspunkt, hvor verdens ledere fandt sammen og vedtog dem”, siger Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid.

Han mener, at de famøse mål er gode redskaber, som civilsamfundet kan bruge til at presse regeringer i den rigtige retning, men han tror dog ikke på, at de bliver indfriet, da finansieringen mangler.

Jeppe Bo Rasmussen fra OxfamIBIS peger ligeledes på, at det går i den forkerte retning med klima, biodiversitet og ulighed. Der er noget strukturelt, som gør, at vi ikke kan komme den globale ulighed til livs, konkluderer han.

Det strukturelle er ligeledes i fokus for Morten Nielsen, sekretariatsleder ved Global Aktion, men han understreger, at netop de strukturelle udfordringer er fundamentet for verdensmålene.

“Det er naivt at tro på, at nogle af de magtfulde personer og virksomheder, der har været med til at skabe problemerne, også kan være en del af løsningen”, lyder det fra Morten Nielsen.

Småbønder brødføder verden

I boderne langs havnebassinet var det muligt at smage rom og snaps brygget på honning fra bistader på byens tage og grønne områder. Der var palmeoliefri nutella, krydderier og små shots lavet af fårekyllinger, og grøntsager fra lokale dyrkere.

Tilbuddene var alle fra små foretagender, der forsøger at fremme fødevarer produceret med respekt for natur, miljø og klima.

“70% af verdens befolkning brødfødes af småbønder, som ikke leverer til det globale marked”; fortæller Nanna Clifforth fra NOAH.

Det betyder, at under en tredjedel af klodens fødevarebehov opfyldes af industrielt landbrug, som til gengæld udleder en stor del af klodens samlede mængder af drivhusgasser.

En plakat bliver delt rundt med tal, der viser, at storlandbrug ikke blot udleder direkte CO2, men også bidrager til klimabelastningen gennem eksempelvis afskovning, transport, emballage og nedkøling.

I alt stammer mellem 44 og 55% af de klodens samlede udledninger fra det globale landbrugssystemer, fremgår det af illustrationen.

Paula Gioia fortæller, at fødevarekæderne i dag er præget af store virksomheder med monopollignende status.

“Vi kæmper for et madsystem, der er decentraliseret og i hænderne på de mange, ikke de få”, siger aktivisten, der er fra La Via Campesina, en global organisation for småbønder.

Boa fra samme organisation deltager fra Zimbabwe via en video, da han ikke nåede at få visum i tide til at kunne deltage på festivalen. Han fortæller, at EU har fremmet den model af produktion og forbrug, som er med til at ødelægge planeten og har gjort livet svært for de små producenter i udviklingslandene.

EU’s handel

Dette budskab kommer også fra Susanne Dyre Greensite fra Folkebevægelsen mod EU. Hun nævner, at EU selv er med til at undergrave de lokale producenter, som man støtter med udviklingsmidler.

“Nogle af de steder, hvor man støtter lokal produktion, går man ind med subisidierede mælkeprodukter, som ødelægger det”, siger hun, og forklarer, at de lokale ikke kan konkurrere med de store europæiske virksomheder med EU-støtte i ryggen.

Morten Nielsen argumenterer for, at handelsaftalerne er til skade for de fattigste.

“Alle EU’s handelsaftaler er med til at underminere forhold for almindelige mennesker i udviklingslande”, siger han.

Han påpeger ligeledes, at mere økonomisk vækst er blandt redskaberne til at indfri verdensmålene, og at det netop er i modstrid med en grønnere og mere bæredygtig fremtid, som ellers er endemålet.

Susanne Dyre Greensite ser tankerne om hele tiden at vokse økonomisk som en del af EU’s fundament.

“Vi skal have et opgør med den vækstfilosofi, der er indskrevet i EU-traktaterne, og det kræver en omskrivning af dem”, argumenterer hun.

En anden tilgang finder man hos Theresa Scavenius fra Alternativet, som ikke er klar på et opgør med EU og kapitalismen.

“Vi sidder fem her. Vi kan ikke gøre meget. Men gennem EU og FN har vi en mulighed for at gøre noget”, siger hun.

“Det er ikke et opgør med kapitalisme, der er brug for. Der er brug for regulering af kapitalisme”, fortsætter folketingskandidaten.

Væksten er for Mette Annelie Rasmussen fra De Radikale nødvendig for mange fattige, men det skal være en vækst, der ikke skader andre.

“Hvis vi konkurrerer på, hvad der er bedst for klimaet, er konkurrence jo ikke dårligt”, nævner hun. 

Konkurrencen bliver imidlertid også skævvredet af EU’s massive landbrugsstøtte, lød budskabet ved en debat senere lørdag.

“Landbruget fylder for meget”, lød det fra Natalia Lehrmann fra NOAH.

“Vi bør sætte mål for, hvor meget vi vil have, men der er ingen, der sætter den diskussion på dagsordenen”, fortsatte hun.

Hun peger samtidigt på, at landbrugsstøtten er yderst vanskeligt at fjerne på kort sigt, da landmændene er blevet afhængige af den. Og dertil ville en hastig udfasning formentligt betyde en ny finanskrise.

Enhedslisten spidskandidat til valget til EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, vil ligeledes gerne af med den store EU-støtte til landmændene, men peger på, at det er svært, og at den nu og her i det mindste bør gøre mere gavn.

“Landbrugsstøtten skal bruges til det, vi har brug for. Og hvad har vi brug for? Vi har brug for at gøre noget for klimaet, miljøet og for biodiversiteten”; sagde han.

”Tænk stort”

Ved den gode kutter M/S Anton blev der serveret røget fisk og drukket en øl i det fine forårsvejr. Langs havnebassinet kunne folk tale med organisationer med farme af fårekyllinger eller med fokus på “grimme” grøntsager.

Ved et lille bord sad børnene og lavede insekthoteller, der kan blive et fremtidigt hjem for de små summende væsener, som der bliver færre og færre af - også i Danmark.

“Husk at tænke stort”, var Stefan Gaardsmann Jacobsens opfordring til de fremmødte.

Små frø i form af tanker og idéer blev lagt i jorden i bededagsferien på Havnegade. Tiden vil vise, hvilke blomster, der vil vokse op fra mulden.