Ud af Vestsahara

Eksklusionsbeslutning: MP Pension trækker sig fra OCP Group

Fra den 1. marts i år har Danske MP pension trukket fra alle selskaber der er aktive i Vestsahara. De støtter ikke plyndringen af det besatte Vestsahara.
20. marts 2019

I kategori

I kategori:

MP pension er det første danske pensionsselskab der trækker sig fra alle, også marokkanske, selskaber fordi de er involveret i udnyttelsen af naturresurserne i det besatte Vestsahara.  At MP pension trækker sig fra bl.a. OCP kommer efter en afgørelse om ikke at investere i virksomheder der er aktive i besatte områder.
MP Pension skriver bl.a. om baggrunden for eskalationen af OCP ”…at Selskabet, er involveret i udvindingen af naturressourcer i Vestsahara, som vurderes at være i strid med standarderne i den internationale humanitære folkeret.”

Selskabet siger desuden. ”Det vurderes – uagtet hvor i verden - ikke at være tilladt at udvinde naturressourcer på besat territorium eller i ikke-selvstyrende territorier, hvis udvindingen ikke kommer den lokale befolkning til gode og sker med deres samtykke.
Selskabets udvinding af fosfat i Vestsahara vurderes at stride mod FN’s Charter art. 731, Haag-erlandkrigs reglementet art. 552, the Corell Opinion, og dermed UNGP princip 12 og OECD MNE art. 40.
På baggrund af screeningen blev Selskabet (OCP) optaget på fokuslisten."

MP Pension mener at bl.a. Folketingets vedtagelser, vejledningen fra Udenrigsminister og FNs vurderinger gør at de skal stoppe; ”Med enstemmighed udtrykte Folketinget i 2016 en folketingsvedtagelse (V79) 6, der berører Vestsahara. Folketingsvedtagelsen fraråder offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb fra områder med uafklaret folkeretlig status, som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed om transaktionerne kommer lokalbefolkningen til gode. Folketinget opfordrer desuden danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet, som Vestsahara, og sikre at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.
Udenrigsministeren har i en række svar til folketinget sidenhen fastholdt samme linje. Det bemærkes, at der ikke er vedtaget internationale sanktioner i forhold til Vestsahara, og at private virksomheder står til ansvar for egne dispositioner. Hvorvidt kommercielle aktiviteter er i overensstemmelse med FN’s anbefalinger, må den enkelte virksomhed vurdere ud fra de konkrete omstændigheder og kendskab til alle relevante forhold. Regeringen har en forventning om, at virksomheder handler indenfor disse rammer, lyder det.
Derudover opfordrer regeringen generelt til, at der udvises samfundsansvar i tråd med principperne i FN’s Global Compact, der inkorporerer FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP).”

Afrika Kontakt har rost MP pension for sin position. ”Det er helt fantastisk gode nyheder, og vi vil også opfordre andre pensionsselskaber til at følge MP Pension. Thumbs up til MP Pension for at gå forrest. For os er det en lang dialog med danske pensionsselskaber, der nu giver bonus”. Og Afrika Kontakt forsætter med at skrive: ”En af verdens største leverandører af byggematerialer – det tyske selskab HeidelbergCement – det amerikanske teknologiselskab Motorola Solutions samt det marokkanske statsejede selskab OCP Group er blevet tilføjet til listen over selskaber, som pensionsselskabet MP Pension ikke længere ønsker at investere i pga. deres involvering i Vestsahara”.