Danmark skal afvise EU-MERCOSUR-frihandelsaftalen

En handelsaftale der promoverer klimaforandringer?

Den 28. juni 2019 kom EU og Mercosur-landene, Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay efter 20 års forhandlinger til enighed om en omstridende handelsaftale.
08. oktober 2019

Mercosur aftalen vil fjerne eller reducere told på import af soja og oksekød til EU-lande, samt bl.a. biler og maskindele til Mercosur-landene, heriblandt en hel toldfri handel med mejeriprodukter. Samtidig promoveres det, at aftalen skal skabe bæredygtig udvikling samt ”værne” om miljøet[1].

Hvordan handel med klimaskadelige varer, rydning af regnskov og overtrædelse af menneskeret skal bære en voksende industri, kan du læse om i denne artikel.

Amazonas: Verdens lunger

Amazons er verdens største regnskov og huser dermed den største dyre- og biodiversitet i verden. Regnskoven absorberer 15% af atmosfærens CO2. Skoven har absorberet CO2 i tusinde år og er derfor essentiel for en stabil klimasituation. Denne binding af kulstof er grundlæggende for dannelsen af ilt i fotosyntesen, som regnskoven er en af de største og vigtigste producenter af. Dermed har den passende navnet Verdens lunger.

Hvis regnskoven ødelægges, vil der ikke absorberes denne nødvendige mængde CO2 og ved afbrænding vil det allerede akkumulerede kulstof frigives tilbage til atmosfæren, hvilket selvsagt vil være en katastrofe.

Siden 1978 er 750.000 km2 regnskov ryddet grundet kvægbrug, miner og sojaproduktion. Så skovrydning og brande i Amazonas er ikke et nyt fænomen. Siden 2012 er mængden af påsatte brande steget, og under Brasiliens præsident Bolsonaro, er der fra starten af 2019 sket en drastisk stigning på 83% - 74.000 brande - på 8 måneder. Dette er til sammenligning som at se skovområder på størrelse med en fodboldbane forsvinde hvert eneste minut, hvilket er det højeste antal siden 2010[2] [3].

Bolsonaro, støttet af den klimakrise-skeptiske udenrigsminister, Ernersto Araújo, vil ’åbne’ Amazonas for ’udvikling’ og dermed gå stik imod Parisaftalens mål ved at lade endnu flere investorer ind. Derudover tilbageruller han konstitutionel lovgivning om beskyttelse af indfødte i Amazonas, samt forbud mod ressourceudvinding og fældning af træer i beskyttede regnskovsområder.

EU-Mercosur

Handelsaftalen omhandler nogle af de mest miljøskadelige varer:  kvæg- og sojaproduktion ligger til grund for de mange, kun eskalerende skovbrænde i Amazonas. Amazonas er verdens største kulstoflager. Tiltagende brande og rydning vil altså øge den globale drivhusgasudledning. Der er en grund til, at Amazonas kaldes Verdens lunger, og en udryddelse af det enorme regnskovsområde vil altså være en fundamental katastrofe for livet på jorden. Derudover er den oprindelige befolkning ikke kun truet grundet dette, men fratages jord, levegrundlag samt basale rettigheder. Dette er de to overordnede elementer, der er galt i denne aftale, for ikke at nævne den mængde pesticider, der godkendes til brug i sojadyrkningen i Argentina og Brasilien samt kemikalier, der spredes og rammer vandressourcer, som den omkringliggende befolkning lever af.

Brasiliens landbrugssektor udgør allerede 22% af landets BNP og er en af verdens største eksportører af oksekød, allerede storproducent af soja, kaffe, sukker samt biobrændsel. Disse industrier foregår allerede med ulovlig minedrift og rydning af land til produktionen og vil altså under aftalen kun eskalere og epidemisk fortsætte ind i Amazonas’ beskyttede reservater.

Mulige konsekvenser af aftalen

Import af landbrugsvarer vil give investorer mulighed for at udkonkurrere lokale markeder både i EU og Mercosur. Derudover vil ”maquiladora” produktioner vokse grundet den større toldfri import af eks. Bildele, der kan indgå i billige produktioner for derefter at eksporteres igen. Dette øger risikoen for at udkonkurrere allerede eksisterende lokale produktioner i Mercosur-landene. Disse produktioner fungerer ved at udnytte toldfri materialer, toldfri eksport og dårlige arbejdsforhold, som fører til produkter, få lande prismæssigt kan konkurrere med. Derved vil arbejdere skulle vælge mellem, som citeret af Bolsonaro, at have job eller rettigheder[4].

Derudover vil eksport af landbrugsvare infiltrere det europæiske marked med eks. billigt kvæg og dermed have potentiale for at udkonkurrere lokale markeder[5]. Import af billige GMO-afgrøder vil risikere at ødelægge europæiske landbrugsmarkeder, selvom forbrugerne ikke ønsker at implementere GMO-varer, og dermed udfordre vores fødevaresikkerhed – Bolsonaro planlægger nemlig at indføre 200 nye pesticider, hvoraf 30 er på WHO’s liste over ’meget skadelige’[6]. Netop dette er en af grundene til, at aftalen mellem EU og Mercosur møder modstand i Europa-Parlamentet fra Østrig, Irland og Frankrig med forhåbentlig flere i hælene. Dog er Danmark endnu ikke offentligt modstandere, hvorfor vi i Global Aktion har kontaktet folketingets partier for at få dem til at sige nej til Mercosur aftalen.  Se brev vedhæftet.

Skovrydning i Amazonas og handel med landene i Mercosur er ikke en ny sensation, og politikere har længe kendt situationen. Dog burde realiteterne, der allerede er vist under Bolsonaro og EU-Mercosur-aftalen, være en øjenåbner for den enorme altødelæggende krise, vi går imod og selv imødekommer ved at indgå en aftale som denne. Denne situation burde være en chance, vi bør gribe, til at snakke bæredygtig udvikling og konservation af biodiversitet, inden vi mister verdens største kulstoflager og biodiversitet, essentiel for at imødegå den globale opvarmning.