Opråb fra Afrikas sidste koloni

En kvindes kamp for sit folks frihed

Nazha El Khalidi oplever på nært hold, hvordan det marokkanske styre målrettet forsøger at lukke munden på mennesker som hende, der forsøger at dokumentere den underrapporterede konflikt i det nordlige Afrika.
29. marts 2019

I kategori

I kategori:

Nazha El Khalidi er vokset op under undertrykkelse i det af Marokko besatte Vestsahara. Som ung saharawisk medieaktivist kæmper hun for Vestsaharas frihed. Det er ikke nemt i et land, hvor krænkelser af helt basale rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed er hverdagskost.

 

Som helt ung teenager blev hun for første gang konfronteret med det marokkanske styre. Under en demonstration i hendes hjemby El Aaiún blev hun tilbageholdt og ført til det marokkanske politis torturcenter PCCM, hvor mange saharawier, den oprindelige befolkning i Vestsahara, i tidens løb har endt deres dage. Her blev hun udsat for massiv tortur og voldelige afhøringer på trods af, at hun kun var 14 år.
 

Efter ni timers tilbageholdelse blev hun løsladt og måtte på gåben finde vej hjem til sin bekymrede familie. “Det er den værste dag i hele mit liv - en dag i helvede,” fortæller Nazha tydeligt berørt af situationen, da hun genkalder sig de traumatiske oplevelser.
 

Et liv i undertrykkelse
Ifølge Amnesty International var der mellem 2010 og 2014 173 tilfælde af tortur på mænd, kvinder og børn fra Vestsahara i de marokkanske myndigheders varetægt. Hertil kommer yderligere de udokumenterede tilfælde. Torturen rammer oftest personer, der udøver politisk aktivisme og tør kritisere den politiske situation. Men helt almindelige borgere er også påvirkede af den illegitime besættelse for eksempel ved i vid udstrækning at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

 

Menneskerettighedsorganisationen, Freedom House, fremhæver også konflikten i Vestsahara og kalder området et af de mest undertrykte områder i verden kun overgået af landene Syrien, Yemen, Sydsudan og Tibet.
 

Afrikas sidste koloni
Konflikten har rødder helt tilbage til Francos død i 1975, hvor den spanske besættelse af Vestsahara ophørte. Her udnyttede Marokko situationen til at overtage besættelsen under Den Grønne March, hvor over 300.000 marokkanere marcherede ind over grænsen til det forhenværende Spansk Sahara. Aktionen førte til Madrid-aftalen, der indebar, at Spanien overgav Vestsahara til Marokko og Mauretanien, der fordelte området mellem sig. Efter fire år opgav Mauretanien området, og Marokko står nu alene tilbage som besættelsesmagt.

 

Den saharawiske frihedsbevægelse, Polisario, som er anerkendt af FN som saharawiernes legitime repræsentant, kæmpede mod det marokkanske styre frem til 1991, hvor Marokko og Polisario indgik en våbenhvile. Centralt for kompromiset var, at Marokko lovede saharawierne en folkeafstemning om Vestsaharas uafhængighed. Dette løfte er dog aldrig blevet overholdt, og til dags dato lever saharawierne til stadighed under systematisk, marokkansk undertrykkelse i hvad Marokko betegner som sine “sydlige dele”.
 

I dag kontrollerer Polisario en fjerdedel af Vestsahara, der siden 1988 har været adskilt fra den resterende besatte del af Vestsahara af Skammens Mur. Den 2.720 km lange mur opførtes af den marokkanske stat for at beskytte det besatte område mod angreb fra Polisario. Derudover fastholder muren marokkansk kontrol over den mest ressourcerige del af Vestsahara - nemlig der hvor fosfatreserverne og adgangen til fisk er.
 

Kampen fortsætter
Trods det marokkanske styres forsøg på at forhindre saharawiers stemmer i at blive hørt, kæmpes der videre.

 

Nazha beskriver, at hun aldrig føler sig sikker i hverken sit hjemland eller i Marokko, men alligevel har hun viet sit liv til kampen for sit folks frihed. I dag arbejder hun med at dokumentere den systematiske undertrykkelse, hun og hendes landsfæller oplever. Hun påpeger, at det bør være en menneskeret at opnå et liv i frihed, værdighed og uafhængighed. “Konflikten er ikke kompliceret. Alle internationale love og regler er på vores side. Frihed er ikke umuligt,” slår hun fast.
 

Som fast del af mediekollektivet, Equipe Media, der drives af unge aktivister fra Vestsahara, har Nazha filmet, rapporteret og skrevet om konflikten med Marokko, siden hun var 19 år. For disse aktiviteter er hun blevet anholdt flere gange - senest den 4. december 2018, hvor hun blev anholdt for at filme en fire minutter lang optagelse af en fredelig demonstration i El Aaiúns gader og livestreame på Facebook. Nazha risikerer at blive idømt mellem tre måneder og to års fængsel for den påståede lovovertrædelse. Sagen skal for retten den 20. maj 2019. Trods den hårde modstand mod Nazhas daglige arbejde understreger hun, “Vi må blive ved med at kæmpe. Det eneste vi kan er at råbe op, og måske vil det gøre en forskel.

En overset konflikt
Herhjemme kender mange ikke til konflikten mellem Vestsahara og Marokko, selvom Danmark er med til at legitimere Marokkos aktiviteter i Vestsahara.

 

Tidligere i år blev en fiskeriaftale mellem EU og Marokko vedtaget - med dansk opbakning - til trods for, at EU-Domstolen har dømt den ulovlig ved at påpege, at Marokko ikke har ret til naturressourcerne i det besatte Vestsahara, men at de derimod tilhører saharawierne. EU’s egen højesteretsinstans har fire gange siden 2015 dømt handelsaftaler mellem EU og Marokko ulovlige og i strid med international lovgivning, da de har omfattet varer fra det besatte Vestsahara, som altså ikke anses som en del af Marokko ifølge EU-Domstolen.
 

Også danske og europæiske investorer spiller en central rolle i konflikten. Det danske pensionsselskab MP Pension har fra den 1. marts i år trukket sig ud af investeringer i Vestsahara. MP Pension begrunder valget med, at udvindinger af naturressourcer i Vestsahara er i direkte strid med standarderne i den internationale humanitære Folkeret.
 

Den 21. og 22. marts i år mødtes Marokko, Polisario, Algeriet og Mauretanien til fredsforhandlinger ledt af FN. Forhandlingerne har endnu ikke ført til noget konkret, men Nazhas håb om en fri fremtid for Vestsaharas befolkning lever videre. Som del af det internationale samfund har vi pligt til at lytte til mennesker som Nazha. Danmark har som medlemsland i EU mandat til at kæmpe for menneskerettigheder i stedet for at modarbejde dem.

 

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.