Kommentar

FN's verdensmål er neoliberalisme på nye flasker

En markedsbaseret udviklingsstrategi drevet af en neoliberal ideologi udfordrer ikke status quo, men tjener ofte en lille elite på bekostning af mennesker, natur og miljø, lyder det fra Afrika Kontakt.
05. juni 2018

Af Mathilde Goldschmidt Andersen

Udvikling for hvem? Flere og flere partnerskaber mellem danske NGO’er og virksomheder placerer private erhvervsinteresser centralt på den udviklingspolitiske dagsorden.

En markedsbaseret udviklingsstrategi drevet af en neoliberal ideologi udfordrer ikke status quo, men tjener ofte en lille elite på bekostning af mennesker, natur og miljø.

Private Public Partnerships er business as usual

Partnerskaber mellem danske virksomheder og NGO’er er blevet en realitet i dansk udviklingsbistand. En nylig undersøgelse viser, at hele 74 % af danske udviklingsorganisationer mener, at et samarbejde mellem dem og virksomheder styrker opnåelsen af FN’s verdensmål. Kun 6 % af de adspurgte organisationer erklærer sig helt eller delvis uenig.

Den brede politisk opbakning til partnerskaberne mellem danske udviklingsorganisationer og virksomheder, også refereret til som Private Public Partnerships (PPP), er et udtryk for en global tendens.

Det er en tendens, der blandt andet kommer til udtryk i FN’s verdensmål, som skal realiseres ved hjælp af massive private investeringer. Private erhvervsinteresser og hermed sikringen af virksomheders profit sætter altså i langt højere grad end tidligere dagsordenen for, hvad der er “udvikling” og hvad der ikke er - hvilke udviklingsindsatser, der sættes i gang og hvilke der ikke gør.

Konsekvensen er, at vejen mod de velklingende mål som “Stop Sult”, “Klimaindsats” og “Afskaf Fattigdom” styres af private erhvervsinteresser og af hvad virksomheder, som eksempelvis Arla, Siemens og Shell, ser økonomisk potentiale i.

Dette er forskydning af magt og kontrol over vores fælles klode til fordel for en økonomisk elite og på bekostning af demokratisk valgte politikere og græsrodsorganisationer. Med andre ord bliver almindelige mennesker skubbet endnu længere væk fra magten og politiske beslutningsprocesser.

Danmarks udviklingsstrategi

Det er en magtforskydning, som også kommer til udtryk i den danske udviklingspolitiske strategi, Verden 2030. Den danske udviklingsbistand og Danmarks engagement i verden omkring os skal i højere grad have som formål at tilgodese danske erhvervsinteresser.

Egeninteresserne for det danske erhvervsliv i strategien er klare: “Vækst i udviklingslande åbner nye markeds- og investeringsmuligheder for dansk erhvervsliv og danske investorer”.

Verdensmålene og PPP bliver derved en mulighed for virksomheder og NGO’er til at føre business as usual - en strategi der opretholder virksomhedernes økonomiske og politiske magt frem for at mindske den stigende globale ulighed.

Undersøgelser viser, at størstedelen af den samlede private sektors investeringer går til megaprojekter inden for udvindingsindustrien, energi, transport, vand og kommunikation mens langt færre private investeringer går til initiativer inden for eksempelvis sundhed og uddannelse.

Desuden har mange privat finansierede projekter fatale konsekvenser for lokalsamfund, hvor de finder sted og for de mennesker, de hævder at hjælpe.

Eksemplerne er mange. F.eks. dokumenterede GRAIN i 2017 hvordan den belgiske koncern, SIAT’s, gummiproduktion i Elfenbenskysten har resulteret i tvangsforflyttelser af lokalbefolkningen, massive ødelæggelser af miljøet og biodiversiteten, land grabbing og øget fattigdom.

Endvidere beskriver blandt andre Transnational Institute hvordan PPP og privatisering af ressourcer som vand medfører at priserne på vand og fødevarer stiger - en udvikling som øger uligheden og skaber frustration hos befolkninger.

Hvordan skabes reelle forandringer i det globale syd

Bæredygtig udvikling kræver en radikal politisk forandring. I stedet for at læsse magten over på de, der allerede har for meget, og stole blindt på en neoliberal ideologi, der langt hen ad vejen er skyld i de problemer, verdensmålene hævder at ville løse, skal vi udfordre status quo.

Vi skal demokratisere kontrollen over politiske beslutninger, naturressourcer, fælles goder og ikke privatisere dem. Hvis vi vil skabe bæredygtige forandringer, der faktisk tilgodeser og tjener de fleste, skal vi insistere på en udvikling funderet i folk og civilsamfund. Dét er bæredygtighed, og derigennem skal vi opnå verdensmålene.

Der er utallige alternativer til den neoliberale udviklingsdagsorden, noget som millioner af mennesker verden over beviser hver dag i deres kamp for bæredygtige løsninger på fattigdom, klimaforandringer og sult. Afrika Kontakt arbejder sammen med La Via Campesina, som er en indflydelsesrig global bevægelse, der repræsenterer over 200 millioner småbønder, landløse, oprindelige folk m.fl. på verdensplan.

Bevægelsen kæmper mod privatisering af land og vand, mod multinationale selskabers straffrihed, monopolisering af såsæd og mod kapitalisering af miljø og klima.

Derfor kræver de retten til at dyrke sit eget land med agroøkologiske metoder, med naturlige og ikke-genmodifceret såsæd, for madsuverænitet, for en demokatisering af naturressourcer og for en bindende FN-traktat, som skal kunne holde store virksomheder til ansvar for deres skade på mennesker og miljø.

Det er krav, som i høj grad er mulige med lidt politisk vilje og et græsrodsengagement, og som desuden er helt ekstremt nødvendige, hvis vi faktisk vil gøre noget ved klimaforandringer, fattigdom og sult, som FN har udnævnt til fælles mål for hele verden.

Behov for mere kritisk debat

Der er brug for en mere kritisk debat af den rolle, det danske erhvervsliv gives i udviklingspolitikken, hvilken form for udvikling der skaber politisk forandring og hvilken form for udvikling, der blot cementerer allerede eksisterende magtforhold.

Hvor er de kritiske røster i det danske civilsamfundsmiljø?

Vi har brug for, at vi styrker den internationale solidaritet med græsrodsbevægelser som La Via Campesina, som kæmper for politisk forandring og reelle bæredygtige løsninger på de kriser, vi står overfor. En udvikling som bunder i demokratisk, miljømæssig, politisk og økonomisk bæredygtighed.

Så; hvem er det egentlig, der tjener og nyder godt af FN’s verdensmål, Private Public Partnerships og udvidelsen af markedet? Spørgsmålet er ikke, om private investeringer og virksomheders indblanding i udviklingspolitik skaber forandringer - spørgsmålet er derimod: hvem er det, denne form for udvikling tjener?

Bliv en del af bevægelsen

Den 12. juni afholder Afrika Kontakt i samarbejde med miljøorganisationen NOAH og La Via Campesina en debat om madsuverænitet i verdenskulturcenteret på Nørrebro i København: https://www.facebook.com/events/1024413331068902/.

Mød Afrika Kontakt og La Via Campesina på Folkemødet: https://www.facebook.com/events/204046070378605/ 

Kommentaren er også bragt på Globalnyt.dk 

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.