Krisen er allerede i gang:

Klimaet skal på forsiden

Klimaet, der er udgangspunktet for menneskehedens økonomi og levevis, skaber forholdsmæssigt få forsidehistorier i de danske aviser og medier. Dette selvom den global opvarmnings oversvømmelser, tørke, tsunamier, og orkaner opfylder alle nyhedskriterierne
22. juni 2017

I kategori

I kategori:
Klimaampagne

Afrika Kontakt arbejder med at sætte fokus på klimaforandringer, klimakrise, og klimakamp, sammen med vores partnerorganisationer i det globale Syd. Både som et mål i sig selv, og fordi løsningen af de problemer som Afrika Kontakt ellers arbejder med – systemforandring og sociale-, økonomiske- og politiske rettigheder - hænger uløseligt sammen med at løse klimakrisen. Læs mere om Afrika Kontakts klimakampagne.

Et hurtigt overblik over forsidehistorier, i en tilfældig uge midt i juni 2017 i de landsdækkende medier på Infomedia viser, at blot én brugte ordene ”klima” eller ”global opvarmning” (en lille forsidehenvisning i Berlingske Tidende til historien om at ”Carlsberg vil være grønnere”). I samme uge var der fire forsidehistorier eller forsidehenvisninger, der nævnte flygtninge eller terror, og fire om integrationsminister Inger Støjbergs barnebrude.

Og det er selvom global opvarmning opfylder alle de klassiske journalistiske nyhedskriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt) - især fordi klimakrisen har nået proportioner, der gør at den kommer til at underminere stort set alle andre politikområder, hvis vi ikke snart handler.

Der er nemlig rigeligt med nyhedsværdi, konflikt og mulighed for personlig identifikation i spændende og skræmmende historier, i de klimaforandringer der foregår lige nu og her, i Danmark såvel som i resten af verden.

Negative klimaforandringer er dokumenteret
International Disaster Database har beregnet, at der var 660 naturkatastrofer i verden i 70’erne. I 00’erne var tallet 3322. I Arktis er temperaturen allerede steget med næsten 3 grader siden år 1900, og varmerekorder bliver slået måned for måned, år for år. Både på verdensplan, og i de enkelte lande.

CO2-koncentrationerne i atmosfæren er de højeste i 800,000 år, og de seneste 30 år har været de varmeste i over 1000 år. Ifølge World Metrological Organisation blev der sidste år målt 54 grader i Mitribah i Kuwait og 53,9 grader i Basra i Irak, og den globale temperatur i 2016 var hele 1,2 grader højere end før industrialiseringen.

I 2016 dokumenterede European Environment Agency mere ekstremt vejr, som storme og hedebølger, samt varmere have med højere syreindhold, med dårligere forhold for fiskebestande og flere døde marine zoner til følge i Europa. Dette mønster vil fortsætte, siger man.

Ifølge Verdensbanken og FN’s Miljøprogram bliver det bare værre og værre, hvis vi ikke handler nu. Vi er nemlig på vej mod mindst en 4 graders temperaturstigning før årtusindeskiftet, i forhold til før industrialiseringen, hvilket vil medføre havstigninger på over en meter, ekstreme hedebølger, færre fødevarer, og en lavere økonomisk vækst.

Og når vi når et vist punkt, bliver klimaforandringerne irreversible, selv om vi holder op med at udlede CO2, skrev American Association for the Advancement of Science i 2014.

Hvem sagde skræmmebilleder?
Imens gennemfører verdens statsoverhoveder mere eller mindre nyttesløse konferencer, og underskriver ineffektive aftaler. Aftaler der, siden Rio- og Kyoto-aftalen i halvfemserne, har insisteret på at forsøget på at stoppe klimaforandringerne ikke må være en barriere for international handel.

CO2-udledningen er bare steget og steget lige siden disse aftaler blev vedtaget. Ifølge World Economic Forums ”Global Risks Report 2017,” vil globale temperaturer stige med over 3 grader, selvom Paris-aftalen, der søger en maksimal stigning på 1,5 grader, implementeres til fulde.

Forsynings- og klimaminister Christian Lilleholt (V) har fortalt Politiken, at ”borgerne står af, når de her skræmmebilleder bliver klistret op.”

Men hvad med hans regerings, og det meste af folketingets, skræmmebilleder omkring flygtninge og indvandrere? Et emne, som danskerne ifølge meningsmålinger fra Gallup i 2016 ser som det absolut vigtigste politikområde, men som ifølge alt fra Amerikanske generaler til World Economic Forum og UNHCR hænger uløseligt sammen med global opvarmning.

Ifølge den amerikanske general Stephen Cheney, der er direktør for the American Security Project, en NGO der informerer amerikanerne om sikkerhedsrisici, ”kan klimaforandringer føre til en humanitær krise af episke proportioner. Migration på grund af manglende fødevareforsyning, vand og ekstreme vejrforhold er ved at blive ’the new normal’,” siger Cheney til The Guardian. Syrien, det Arabiske Forår, og Boko Haram har direkte forbindelse til klimaforandringer, konkluderer han.

World Economic Forum advarer også om at konflikt, og den deraf følgende stigende migration til Europa, ofte sker som følge af den globale opvarmnings negative indflydelse på landbruget uden for Europa, og UNHCR beskriver, hvordan over 20 millioner er flygtet på grund af klimaforandringerne mellem 2008 og 2015.

”Og migrationen forventes at stige, som et resultat af flere og mere intense vejr-relaterede katastrofer, konkurrence og konflikt over mindre resurser, og stigende verdenshave, der gør kyst- og lavtliggende områder ubeboelige,” tilføjer World Metrological Organisation.

Ikke en sællert
Så hvorfor skaber emnet global opvarmning ikke flere forsider, end det er tilfældet, eller handling fra politikerne, når det nu tydeligvis brænder på? Hvorfor overtrumfer økonomi, flygtninge/indvandrere og terror altid økologi og klima i avisernes spalte, ligesom hos mange NGO’er?

Danmark og de andre rige lande må, ifølge ”Turen går til de varme lande,” kun udlede en femtedel af det CO2 som de gør i dag, hvis man tager gennemsnittet af hvad verden samlet set skal udlede, for at den globale opvarmning ikke kommer ud af kontrol. Det er cirka en flyvetur til Thailand i CO2 om året, når vi når til 2050, eller at spise kød eller drikke rødvin ofte, eller køre dagligt i bil. Men kun en af tingene.

Og det er ikke umiddelbart en sællert at fortælle folk, at de bliver tvunget til at skære kraftigt ned på iPhones, ferierejser og andet luksus, og ændre samfundsøkonomien og synet på flygtningespørgsmålet, hvis ikke menneskets vilkår skal ændre sig i markant negativ retning.

Medierne har et ansvar
Bent Falbert sagde i 1992, ”at lave avis er at fortrænge proportioner. Folk kan ikke holde ud at læse om de tre væsentligste ting i verden: Sult, miljøtrusler og krig. Sådan en avis kan ikke sælges.”

Men klimakrisens altoverskyggende vigtighed gør, at en sådan avis, der fokuserer på klima og global opvarmning som vores tids altoverskyggende problem, både skal laves, sælges og læses, hvis medierne skal leve op til deres egen demokratiske og opdragende rolle.

En rolle der indebærer at fokusere på nyhedernes konsekvenser for læserne og seerne, selv om det i første omgang kan risikere at gå ud over oplags- og seertal. At være med til at ændre folks verdensbillede i en mere realistisk retning, herunder bryde myten om menneskets naturlige overherredømme over jorden, det ”naturlige” i konstant vækst, og det ”retfærdige” i at lukke grænsen for flygtninge.

Og pege på reelle, realistiske og implementerbare løsninger på klimakrisen, så alle ”skræmmebillederne” fører til handling i stedet for panik.

Alt fra elektrificering af transportsektoren, bæredygtig energiforsyning og en markant ændring af vores landbrugsproduktion, til indførelsen af negativ vækst og et opgør med synet på mennesket som verdens hersker.

I hvilken verden er alt dette ikke, eller kunne og burde blive, det ultimative forsidestof?


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev