Afrika Kontakt på partnerbesøg

Kulstøv og pensionskasser i Mozambique

Afrika Kontakt har været i Mozambique og set de forhold mineselskaberne påtvinger lokalbefolkningen. Mineselskaber som danske pensionskasser investerer i.
25. april 2018

Af: Morten Frøslev Bruun & Marie Hagensen

Kuludvinding er i sin natur en beskidt industri med store konsekvenser for både klima og miljø. Et fortidslevn hvis rolle må anses som udspillet i en fremtid, der i stigende grad må orientere sig imod bæredygtighed. Det er samtidig en industri domineret af store, magtfulde, multinationale selskaber, hvis aktiviteter i det globale syd forsvares under dække af hensynet til den økonomiske udvikling og tvivlsomme CSR-politikker. I et land som Mozambique med et svagt civilsamfund, høj korruption og politisk ustabilitet, står befolkningen meget svagt i forhold til at hævde sine grundlæggende rettigheder over for mineselskaberne. Det er ikke desto mindre en nødvendig kamp, og også en kamp som involverer Danmark, da en række danske pensionsselskaber har investeret i mineindustrien i Mozambique.

I marts 2018 besøgte to repræsentanter fra Afrika Kontakt vores lokale partner, AAAJC, i Tete-provinsen i det nordvestlige Mozambique. AAAJC arbejder med at styrke lokalsamfundene over for mineindustrien. På papiret er alt som det skal være. Mozambiques minelovgivning er relativt progressiv og garanterer bl.a. lokalsamfundene en vis procentdel af overskuddet fra mineindustrien. De respektive mineselskaber lægger ligeledes en del arbejde i at fremstå som ansvarlige – hvilket man kan læse om i deres CSR-politikker. Vi så dog med egne øjne konsekvenserne for de mennesker, der faktisk lever på kanten af de store åbne huller, hvorfra kullet hives op. Dynamitsprængningerne kaster kulskyer ud over hele området og rystelserne ødelægger folks huse. Vand og miljø forurenes og folk oplever nye, mærkværdige sygdomme. Mineindustrien opsætter desuden hegn på kryds og tværs af landskabet, hvilket hindrer lokalbefolkningens adgang til marker, vand og markeder.

Med AAAJC som vores lokale guide har vi besøgt tre af de berørte lokalsamfund. Dagen før det første besøg henvendte Raúl fra AAAJC sig undskyldende til os med besked om, at vi desværre blev nødt til at aflyse det ene af vores besøg. Myndighederne havde meget bevidst valgt selv at afholde et arrangement i det pågældende lokalsamfund samme dag. Raúl forklarede, at de ofte blev modarbejdet af myndighederne, og at vi derfor blev nødt til at besøge et andet lokalsamfund i stedet.

Første møde med virkeligheden blev derfor Cassoca et par timers kørsel nord for hovedstaden i Tete-provinsen. Inden vi kunne komme ind til Cassoca, skulle vi dog igennem mineselskabets sikkerhedskontrol, hvor bevæbnede vagter spurgte ind til formålet med vores besøg samt noterede bilens nummerplade. Raúl fortalte at porten er lukket om aftenen - også for indbyggerne i Cassoca. I landsbyen fik vi at høre, hvordan mineindustrien forurenede deres jord, og hvordan den eneste mulighed for at få dem i tale, havde været at blokere minen med deres egne kroppe. Efter at have blokeret minen tre gange, var det lykkedes at få mineselskabet til at gå med til at genhuse beboerne i Cassoca. Beboerne udtrykte dog bekymring omkring, hvorvidt mineselskabet faktisk ville bygge alle de lovede huse, samt at den tilgængelige landbrugsjord på det nye sted ikke var tilstrækkelig til at brødføde alle.

Efter besøget i Cassoca tog vi til Cancope – en by som var blevet isoleret af mineselskabernes hegn. Normalt var der 10 km til det lokale marked i Moatize, men på grund af hegnene var der nu 40 kilometer, dvs. en tur på flere dage til fods. I mange tilfælde var det dermed ikke længere muligt at tage til Moatize for at bedrive handel, og kvinderne i byen var desuden bange for at blive overfaldet undervejs. Afslutningsvis besøgte vi Catete - en landsby revet i stykker af den ødelæggende kuludvinding. Her mødte vi de efterladte, de som ikke blev genhuset, da mineindustrien kom til det nordvestlige Mozambique. Indbyggerne i Catete fik hverken et nyt sted at bo eller erstatning, og efter at den ene halvdel af landsbyen var blevet genhuset, lukkede man den lokale skole og sundhedsklinik, hvilket betyder, at Catetes børn i dag ikke har adgang til skolegang. Lokalsamfundet har det seneste årti oplevet mineindustrien ”blomstre” og rykke tættere og tættere på deres beboelse. I kulminen sprænges med dynamit, og små sten og kulstøv spredes over hele landsbyen. Vand må opbevares indendørs for ikke at blive forurenet, mens marker og husdyr dækkes af kulstøv. Kullet fra minen transporteres via tog tæt forbi landsbyen, og skinnerne adskiller befolkningen i Catete fra deres eneste vandforsyning – en nærliggende flod.

Befolkningen i Catete er fortvivlede, og selvom de har organiseret sig og gør fælles front med nærliggende landsbyer, der lider samme skæbne, er magtforholdet helt skævt i konfrontationen med en af verdens største udvindingsselskaber, Vale.

Dette var den virkelighed, som mødte os i Mozambique, men hvorfor kommer det alt sammen os ved hjemme i Danmark? Det gør det fordi danske pensionsselskaber investerer i brasilianske Vale, og i japanske Mitsui & Co., der for nylig overtog 15% af ejerskabet af Vale Mozambique. Gennem disse investeringer har Danmark et reelt medansvar for den kuludvinding, der bidrager til klimaforandringer globalt, og samtidig forgriber sig grundlæggende på menneskers rettigheder i landsbyerne Cassoca, Cancope og Catete og i resten af udvindingsområdet i Mozambique.

Afrika Kontakt har netop udgivet en rapport, der kortlægger det danske link til den beskidte industri - og har også allerede opnået at det første danske pensionsselskab, Sampension, har sat Vale på deres eksklusionsliste med henvisning til krænkelser mod mennesker og miljø i Mozambique.

Se Afrika Kontakts rapport her.

Har du lyst til at hjælpe med at udtænke, hvordan vi håndterer de danske pensionsselskaber, der har investeret i kulmineindustrien i Mozambique? Vi vil lave aktioner, mobilisere pensionskunderne, og på den måde søge indflydelse på de danske investeringer i en beskidt industri. Lyder dette interessant så skriv til marie@afrika.dk eller tag kontakt på +45 3535 9232.