Kommentar

Multinationale virksomheder er hævede over loven

Over hele verden er multinationale virksomheder involveret i sager om forurening, brug af slavearbejde og krænkelser af menneskerettigheder - uden de bliver holdt til ansvar. Det er på tide, at vi gør op med virksomheders straffrihed.
19. oktober 2017

I kategori

Kilder til artiklen

Rapport fra Transnational Institute, 2014: ”State of Power

Artikel fra Transnationale Institute, 2015: “The New Global Corporate Law

FN Global Compact: De 10 principper

Kampagnen "Stop Corporate Impunity"

Info om den bindende FN-traktat fra "Stop Corporate Impunity"

Når vi ser på, hvordan verdenssamfundet er organiseret i dag, er der ingen tvivl om, at de økonomisk tunge spillere - de multinationale virksomheder og den globale elite - sidder med en uhensigtsmæssig stor magt. Vi ser en udvikling, hvor multinationale virksomheder fortsat tilegner sig mere og mere magt og flere rettigheder, særligt gennem vidtgående frihandels- og investeringsaftaler.

Balancen mellem stater og lokale befolkningers rettigheder og handlemuligheder er skævvredet til fordel for multinationale virksomheder. På internationalt niveau bliver det derfor muligt for virksomheder at operere stort set ureguleret og med et højt niveau af straffrihed.

Straffrihedens arkitektur

Udviklingen af den globale kapitalisme har været med til at konsolidere og styrke multinationale virksomheders rolle i den globale økonomi, såvel som deres voksende dominans over afgørende områder af vores liv. I dag har disse virksomheder større økonomisk magt end mange stater, som en rapport fra Transnational Institute viser. De årlige indtægter for eksempelvis Walmart, Shell og Exxon Mobil er større end bruttonationalproduktet for lande som Østrig, Sydafrika og Venezuela.

Også på det juridiske niveau er multinationale virksomheder typisk den overlegne part. Der er altså et asymmetrisk forhold mellem beskyttelsen af deres rettigheder over for befolkningers rettigheder. Beskyttelsen af virksomheders investeringer får i praksis lov til at veje tungere end hensynet til mennesker og miljø.

Virksomhedernes kontrakter og investeringer er juridisk beskyttede af en række normer, traktater og aftaler, der tilsammen udgør en ny form for ’corporate law’, som beskrives i en artikel fra Transnational Institute. Deres rettigheder er med andre ord sikrede af et globalt juridisk system baseret på handels- og investeringsregler, der er dominerende, obligatoriske og politisk bindende.

CSR: Frivillige retningslinjer som modsvar

Den nye form for "corporate law" står i stærk kontrast til virksomhedernes sociale forpligtelser, som er overladt til et skrøbeligt internationalt system for menneskeretslovgivning, frivillige kodekser og nationale lovgivninger, som ofte er svækkede af neoliberale politikker.

I sin nuværende form er modsvaret begrænset til politikker forbundet til CSR (Corporate Social Responsibility), der lægger vægt på, at virksomheder skal agere socialt ansvarligt og hvor virksomheder kan booste deres image fx ved at indgå sociale partnerskaber. I 1999 udkom FN’s retningslinjer om virksomheders samfundsansvar, den såkaldte Global Compact. FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan slog fast, at formålet er at væve en “kreativ alliance mellem FN og den private sektor”.

Global Compact var dermed et tegn på en international opbakning til filosofien bag CSR.  Kerneproblemet ved CSR er dog, at det i sin essens bygger på frivillighed, og derfor ikke er juridisk bindende. Alt imens er lovgivning for handel og investeringer karakteriseret ved at være bindende og inkorporeret i national lovgivning.

Mennekerettighedskrænkelserne fortsætter

Knap to årtier efter oprettelsen af Global Compact, hvor vi har været vidne til underskrifter på en række frivillige retningslinjer, er virkeligheden, at vi fortsat ser talrige eksempler på menneskerettighedskrænkelser og miljømæssige ødelæggelser. Krænkelser og ødelæggelser, som multinationale virksomheder er direkte eller indirekte ansvarlige for. Flere forsøg på at regulere og skabe mere bindende lov på området er fortsat udfordret af politikere og stater, der insisterer på virksomhedernes ret til mere indflydelse og bedre vilkår.  

Inden for systemets rammer er de juridiske muligheder for at kontrollere multinationale virksomhedernes ageren begrænsede og i mange tilfælde under afvikling, blandt andet i forbindelse med indgåelse af frihandelsaftaler. Ligesom de juridiske rammer for at sikre en ordentlig beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, miljølovgivning, klimahensyn og basale rettigheder såsom adgang til sundhedsydelser og rent vand er utilstrækkelige. Dette paradigme har de folkelige organisationer i kampagnen Stop Corporate Impunity kaldt straffrihedens arkitektur.  

Et opgør med asymmetrien

Som et modsvar på virksomheders øgede magt og straffrihed, har lokalsamfund, sociale bevægelser og organisationer verden over udviklet strategier og taktikker til at udfordre magtbalancen og presse på for at virksomheder holdes til ansvar for krænkelser af menneskerettigheder og miljøødelæggelser.

Efter mange års arbejde og massivt pres fra græsrødder og sociale bevægelser globalt er en proces nu i gang i FN-regi for at indgå en juridisk bindende aftale angående multinationale virksomheders aktiviteter med henblik på beskyttelse af menneskerettighederne. Målet er at sikre et internationalt, juridisk bindende instrument, så multinationale virksomheder kan holdes til ansvar for deres handlinger.

At processen er kommet så langt er i sig selv en vigtig sejr efter årtier med diskussioner og fejlslagne forsøg i FN. Forhandlingerne og diskussionerne fortsætter i oktober 2017, hvor der er forhandlinger om den bindende traktat i FN-regi (UN Binding Treaty on Human Rights and Transnational Corporations).

Tag del i kampagnen

Asymmetrien mellem beskyttelsen af en lille elites rettigheder og uhensigtsmæssige store magt overfor hensynet til verdens befolkning, miljøet og flertallets rettigheder bør ændres til fordel for det store flertal. Afrika Kontakt deltager i den globale kampagne Stop Corporate Impunity sammen med en række af vores afrikanske, europæiske og internationale samarbejdspartnere. Sammen kræver vi et opgør med virksomheders straffrihed og uhensigtsmæssige store magt.  Sammen kæmper vi for at hensynet til mennesker og miljø sættes over virksomheders ret til profit.

Et stort antal organisationer og enkeltpersoner har skrevet under på en appel for at fremskynde arbejdet med at udarbejde en bindende aftale. Du kan også støtte dette arbejde ved at skrive under her.

Kampagner

Afrika Kontakt har løbende forskellige kampagner, der har til formål at sætte fokus på et eller flere problemer, vores partnere i Afrika oplever. 

Vores kampagner bliver koordineret af aktive i vores kampagnegruppe. Gruppen planlægger og udfører vores kampagner i samarbejde med vores projektgrupper og partnere i Afrika. Du kan her finde mere information om kampagnegruppens arbejde.