Brev til ministeren

Skal danske både fange fisk ud for Vestsahara?

Global Aktion har taget henvendelse til Mogens Jensen, ny minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling samt minister for nordisk samarbejde, for at høre om han og den nye regering fortsat vil støtte fiskeri og landbrugs aftaler med Marokko
23. august 2019

I kategori

I kategori:

Med tiltrædelsen af Anders Samuelsen som udenrigsminister i november 2016, ændrede Danmark, efter mange års bred politisk enighed, holdning til de handelsaftaler som EU indgår med kongedømmet Marokko. Aftaler der omfatter det af Marokko besatte Vestsahara. Den danske regerings skifte skete samtidig med, at EU Domstolen i februar 2016 afsagde dom over den tidligere aftale og udtalte, at Vestsahara ikke er en del af Marokko, fordi Marokko ikke har suverænitet over territoriet.   

Efter valget den 5. juni, håber Global Aktion derfor, at der vil ske et nyt skifte i Danmarks position. I sit brev til Mogens Jensen, skriver Global Aktion bl.a.: ”Efter flere års bred enighed i Folketinget ændrede Løkke-regeringen Danmarks holdning til disse aftaler med Marokko. Dette på trods af, at EU domstolen i december 2016 i en afgørelse om EU's landbrugsaftale havde afgjort, at Vestsahara ikke er en del af Marokko, og at aftalen derfor ikke kunne omfatte dette territorium. En dom i forhold til EU's fiskeriaftale med Marokko blev i 2018 ligeledes underkendt af EU domstolen. Domstolen slår fast, at Marokko ikke har suverænitet over Vestsahara og derfor ikke kan indgå aftaler med EU på territoriets vejende. På tros af denne og andre domme fra EU domstolen, fastholder den tidligere regering, at Danmark støtter nye aftaler med Marokko. Herunder også indgåelsen af en ny fiskeriprotokol, der inkluderer Vestsahara. I samme forbindelse lovede din forgænger det daværende flertal, at hun ville kæmpe for at Danske fiskere vil få adgang til fiskeriresurserne ud for Vestsahara. Over 90% af de fisk, der skal fanges, er ud for Vestsahara.”

I Global Aktion håber vi en ny regering også betyder en ny politik på Vestsahara spørgsmålet.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev