Seksårsdagen for Rana Plaza-katastrofen

Snavs i pizzaen og t-shirts med blod, sved og tårer

Når kravene ikke er klare omkring virkshomheders dokumentation af deres forhold, betyder det, at virksomhederne viger udenom. Det betyder, at ingen ved, om der bliver foretaget nogen som helst forbedringer.
24. april 2019

Der er behov for en præcisering af kravene til kommunikation og dokumentation af virksomheders tiltag, når de udfører deres arbejde med nødvendig omhu, eller i OECD-sprog, due diligence. Når sproget ikke er helt klart på dette område betyder det, at virksomhederne viger udenom. Det betyder, at ingen ved, om der bliver foretaget nogen som helst forbedringer, og kigger vi på situationen i Bangladesh netop nu, må vi konstatere, at det, som ikke rapporteres, nemlig løn- og arbejdstidsforhold, ikke forbedres.

Du skal netop til at gå ind på pizzariaet men stopper op, da du ser en kun halvglad smiley i vinduet. Hvis du bruger et par minutter, kan du læse dig til, at det var problemer med rengøringen, der udløste vurderingen. Og ikke nok med det; du kan læse dig til nøjagtig hvilken mangel, eksempelvis “belægninger af ældre dato”, og præcis hvor disse blev fundet. Det gør det lettere at vurdere, om du alligevel går ind og bestiller pizza.

For det første er det rart at vide, hvordan en uafhængig kontrolinstans har vurderet tilstanden i restauranten (de har været på besøg og har kigget både under skabe og i udsugningen), herefter naturligvis hvad, der blev fundet (status), og til sidst er opfølgningen vigtig (hvad siger næste vurdering - er fejlen rettet eller ej?).
 

Det er oplagt, at en alvorlig fejl eller mangel er vigtigere at korrigere end en lille fejl. Du vil gerne vide, om du sætter dit helbred på spil ved at spise på det lokale pizzeria. Vi er vant til smiley-ordningen, og ovenstående er måske trivielt. Men det er vigtigt at huske på de forskellige dele i en vurdering - og at de alle er vigtige for forbrugeren. Forbrugeren har ingen gavn af blot at få at vide, at der er lavet kontrol uden at få at vide, hvad kontrollen fandt frem til. En dårlig vurdering koster ingen kunder, så længe den er hemmelig, og hvis den heller ikke koster penge i form af bøder, så er den ikke meget værd.

 

Og nu til Bangladesh. For anledningen til alt dette er noget mere alvorlig end konsekvenserne ved dårlig rengøring. Den 24. april for seks år siden blev 1134 arbejdere dræbt under murbrokkerne i den værste katastrofe i modeindustriens historie. Rana Plaza-bygningen på otte etager styrtede sammen på grund af blød undergrund, tunge maskiner og ulovlige etager. Fabrikken var ‘godkendt’ af BSCI. Men kontrolrapporten var ikke offentligt tilgængelig. Den blev brugt af BSCI-medlemmerne, nemlig tøjvirksomhederne, der var kunder på fabrikken, som blåstempling på, at kontrol var foretaget. Men ingen andre kunne se, at der ikke var tjekket for bygningens fysiske tilstand. Heller ingen andre end BSCI’s medlemmer så, at der blev fundet meget lave lønninger, og ingen vidste derfor, at der ikke blev gjort noget ved dette kritisable forhold.
 

Siden sammenstyrtningen er der sket meget store forandringer inden for kontrol af de bygningsmæssige forhold på tekstilfabrikker i Bangladesh. 1600 fabrikker er blevet grundigt gennemgået af Accorden, og mange tusinde fejl og mangler er identificerede. Der er lavet udførlige rapporter og opfølgningsplaner. Alt er offentligt tilgængeligt (se her). Det er et meget stort stykke arbejde, og det er ikke færdigt. Men det er stadig betryggende at kunne læse sig til, at der, hvor der er fundet tungt maskineri på toppen af en bygning, er det flyttet til stueetagen før eksempelvis udbedring af mangelfuld skiltning - blot som eksempel.
 

Derfor er det kritisabelt, at Mæglings- og Klageinstitutionen (MKI) i 2017 lod PWT Group, som fik produceret tøj på Rana Plaza, slippe afsted med at rapportere om deres forbedrede metoder inden for vurderingen af relevante fejl og mangler i deres leverandørkæde, uden at PWT Group rapporterede om, hvad de derved fandt af fejl og mangler. Se rapporten her.

MKI accepterede med andre ord på forbrugernes vegne, at det stadig ligger skjult, hvordan tilstanden er, der hvor tøjet på Tøjekspertens hylder er produceret. Det sender et meget uheldigt signal til danske virksomheder om, at det er i orden at holde for sig selv, hvor slemt eller mindre slemt det står til ved produktionen af vores varer.
 

Det er dokumenteret et utal af gange af eksempelvis Clean Clothes Campaign, SACOM eller Workers Rigths Consortium, at forholdene for tekstilarbejdere er under al kritik. Hvis vi skal se acceptable forbedringer inden for lønninger og arbejdstider, som er henholdsvis alt for lave og alt for lange i tøjindustrien, så skal oplysningerne lægges frem sammen med metodefremlæggelserne i virksomhedernes årsrapporter. De skal være fabriksspecifikke, og der skal rapporteres om opfølgning med deadlines. Indtil da er virksomhedernes Codes of Conduct blot tomme løfter.

 

Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev