Praktikopslag

Vi søger to praktikanter til projektarbejde

Har du lyst til at få erfaring med konkret solidaritetsarbejde og projektadministration, og har du lyst til at være en del af en travl arbejdsplads med et stort frivilligt miljø?
28. oktober 2019

I kategori

I kategori:
Global Aktion slår hermed to praktikpladser op med start 1. februar 2020 og frem til slut juni 2020.
 
Læs om praktikstillingen for politik- og kampagneområdet her
 
Praktikanter med fokus på projektarbejdet
Global Aktion søger to praktikanter fra august og frem til slut juni 2020 til at indgå i vores projektteam. Du vil i denne stilling arbejde tæt sammen med vores to projektmedarbejdere og vores frivillige projektgrupper. Som praktikant vil du støtte op om vores generelle projektarbejde med et særligt fokus på projektadministration og partnerskaber med politiske græsrodsorganisationer i det globale Syd.
 
Praktikken vil være 32 timer om ugen med fleksible arbejdstider, således at du også vil have mulighed for at passe eventuelle kurser i perioden. Der vil forekomme møder aften og weekend samt mulige rejseaktiviteter i forbindelse med projektbesøg. Praktikken er ulønnet, men alle rejseaktiviteter dækkes af Global Aktion.
 
Opgaver:
Være kontaktperson til nogle af Global Aktions projektgrupper og indgå i deres samarbejde med afrikanske partnerorganisationer.
Støtte projektgrupperne med projektadministration og økonomistyring. 
Fokus er støtte i ansøgningsprocessen til to grupper, Zimbabwegruppens partnerskaber med en feministisk bevægelse og Swaziland gruppens partnerskaber med demokratibevægelsen i landet. 
Støtte grupperne i monitorering- og evalueringsarbejde sammen med partnerne i det globale Syd
I Global Aktion har vi et særligt fokus på klimaretfærdighed og naturressourceudvinding. Disse temaer er omdrejningspunkt for praktikken. 
Støtte projektgrupperne med at finde alternativ finansiering uden for Danida og CISU's rammer.
Andre forfaldende opgaver på sekretariatet,
 
Du vil få erfaring med:
Arbejdet i en frivilligdrevet organisation, der er i konstant udvikling.
At samarbejde med græsrodsorganisationer i det globale syd.
Fundraising og fondsansøgninger til aktiviteter i Danmark, Europa og Afrika.
Administration og monitorering af udviklingsprojekter.
 
Vi søger to personer, som:
Er i stand til at arbejde selvstændigt.
Er god til at facilitere processer med flere parter involveret.
Er god til at motivere og arbejde med frivillige.
Har praktisk sans, organisatoriske evner og er god til at skabe overblik.
Er indforstået med og kan arbejde under den politiske ramme vi har i Global Aktion.
Gerne har erfaring eller kendskab til rettighedsbaseret arbejde og/eller græsrodsbevægelser i det globale Syd.
At du har særlig interesse og fagligt kendskab til naturressourcer og klima, da en stor del af Global Aktions arbejdsgrupper arbejder med retten til at sige nej til ressourceudvinding samt ressourceudvindningens påvirkning på lokalbefolkninger, klima og rettigheder.
Gerne har kendskab til organisationsarbejde, men er ikke et krav.
Har gode dansk- og engelskkundskaber i både tale og skrift.
Er i gang med en videregående uddannelse.
 
Vi tilbyder en praktikplads, hvor du får praktisk erfaring med politisk projektarbejde, og hvor du kommer til at samarbejde med mange ildsjæle med stor faglig viden og politisk erfaring. Det konkrete indhold i praktikken afgøres i vid udstrækning af dine kvalifikationer og faglige profil, sådan at praktikopholdet fuldt ud lever op til dit uddannelsessteds krav. Det vil også være muligt at ændre start- og slutdatoerne for praktikken, så den tilpasses dine behov.
 
Om Global Aktion
Global Aktion er en solidaritetsbevægelse, der sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden kæmper for grundlæggende forandringer i det globale politiske og økonomiske system. Vi tror på, at en mere lige og retfærdig verden er mulig. Vi støtter sociale bevægelser i det globale Syd i deres kamp for demokrati, rettigheder og en mere lige fordeling af samfundets ressourcer. Vi arbejder på at påvirke beslutningstagere i Danmark, EU og globalt, og på at mobilisere og informere befolkningen i Danmark om de forhold, der skaber ulighed, og de muligheder der er for at skabe forandring. Du vil til daglig være en del af sekretariatet på Nørrebro i København, hvor vi pt. er 4 ansatte, 3 praktikanter og ca. 100 frivillige aktivister.
 
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til info@globalaktion.dk senest den 1. november 2019 kl. 9. Der vil blive kaldt til samtaler løbende. 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås af sekretariatsleder Morten Nielsen, tlf. 35 35 92 32.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev