Skriv under på julehilsen til Ulla Tørnæs

Kære Ulla

Så er endnu et år gået – og sikke meget der er sket på udviklingsområdet. Året startede ud med, at Danmark fik ny strategi for udviklingssamarbejdet, som dit parti havde hovedansvaret for. Den blev modtaget af et bredt forlig i Folketinget, mange danske civilsamfundsorganisationer klappede i hænderne og der kom færre nedskæringer end først frygtet.

Men Danmark er stadig den suverænt største modtager af vores egen udviklingsbistand. Det er vi, fordi dit parti har været med til at beslutte, at en stor del af bistanden skal gå til modtagelse af flygtninge, der kommer til Danmark. Og det er på trods af, at Danmark har modtaget langt færre flygtninge end først forventet.

Jeg bakker bestemt op om, at vi tager godt imod de flygtninge, der kommer til landet. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor Danmark fortsat bruger udviklingsmidler, der i sin grundtanke skal gå til at sikre langsigtet udvikling for verdens fattigste lande, til at dække egne nationale udgifter. For det betyder, at vi I det kommende år stadig vil være det land, som nyder bedst af dansk udviklingsbistand. I den forstand er der alligevel noget, der ikke har ændret sig på udviklingsområdet.

Mens Verdens samlede udviklingsbistand slog rekord i 2016 med 142,6 mia. dollar, gik Danmark den stik modsatte vej. Dansk udviklingsbistand endte i 2016 på 0,75 pct. af BNI. Det er det laveste niveau siden 1983! Medregner man det beløb af udviklingsbistanden, der ikke går til udviklingslande, men til os selv, vidner det om, at udviklingsområdet er på vej i en negativ retning.

Du husker måske, at du har udtalt, at Danmark er ” i førertrøjen i det internationale udviklingssamarbejde, både når det gælder størrelsen og den strategiske retning for indsatsen”. Her undrer jeg mig, når jeg tænker på ovenstående tendens. Hvilken førertrøje, er det, du henviser til?

For mig klinger det hult, når Løkke internationalt stiller sig i spidsen for den internationale klimakamp, eksempelvis i forbindelse med lanceringen af ’Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030' P4G. Det er svært at forstå, hvordan regeringen vil vise lederskab ude i verden, mens der herhjemme er bremset op for den grønne omstilling, ved at skære ned på klimaaftalerne. Det lugter af, at der først og fremmest er interesser i en bæredygtig udvikling, når danske virksomheder kan tjene på det. Er det den førertrøje, Danmark skal være i?

For den danske udviklingsstrategi promoverer private partnerskaber, og tilskriver generelt den private sektor en meget central rolle i udviklingsarbejdet. Måske lidt for central. Jeg frygter, at udviklingsbistanden først og fremmet bliver et middel for erhvervslivets markedsfremstød. Og med god grund. For du har jo blandt andet sagt om strategien:

”Vi vil i højere grad bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital og katalysator for privat finansiering fra fonde, pensionskasser og den finansielle sektor.”

Din udtalelse fik mig til at tænke på sagen om IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, der administrerer en stor del af bistandskronerne – og som er blevet afsløret i at have penge i skattely.

At IFU har penge i kendte skattely vækker grund til bekymring. Selvom IFU understreger, at pengene ikke er placeret på Caymanøerne for at undgå skat, virker det dybt problematisk, at udviklingsmidler er involverede i skattely. Når IFU investerer i selskaber gennem skattely, bliver de en del af problemet med global fattigdom i stedet for en del af løsningen. Det er i direkte modstrid med IFUs mål om at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom, da vi ved, hvordan skattely er med til at dræne udviklingslandene for hundreder milliarder af kroner hvert år. Var det det du mente, da du sagde ’risikovillig kapital’?

Ligeledes synes jeg, det kunne klæde udviklingsministeren at nuancere jubelglæden over investeringer via private investeringsfonde og virksomheder, da flere eksempler viser, hvordan der er blevet investeret i selskaber med en blakket fortid og ry.

Så denne julehilsen kommer med et ønske om, at Danmark virkelig kan og vil iføre sig den reelle førertrøje på udviklingsområdet, nemlig som et land, der faktisk skaber udvikling til gavn for de mange. Lad os sikre, at de danske bistandsmidler, og vores alles skattekroner bruges med verdens fattigste for øje, ikke danske virksomheder. Dét er en førertrøje, der ville klæde Danmark.

Med Venlig Hilsen

[Dit navn indsættes her]