Fotoudstilling

Livet på landet - kampen mod klimaforandringerne

Kom med op i Kulturtårnet på Knippelsbro, når vi udstiller i tårnets snævre, snoede gang. Nyd udsigten over kanalerne, og oplev udstillingen, der giver et indblik i afrikanske småbønders kamp mod klimaforandringerne gennem en række smukke fotografier.
Hvornår:
05. december 2018 | 19:00 til 30. december 2018 | 17:00
Hvor:
Kulturtårnet på Knippelsbro, Knippelsbro 2, 1400 København K

*ENGLISH BELOW*

Udstilling: Livet på landet - kampen mod klimaforandringerne

Afrikanske småbønder er blandt dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne. Det gælder både, når høsten slår fejl på grund af ekstrem tørke eller massive oversvømmelser. Klimaforandringerne gør livet på landet mere usikkert og medfører, at fattigdommen blandt småbønder stiger.

75 % af verdens mad bliver produceret af småbønder til trods for, at småbønder kun lægger beslag på 25 % af den samlede landbrugsjord. Selvom småbønderne er de primære producenter af den mad, der spises, bliver de ikke hørt i politiske beslutningsprocesser, som vedrører dem og deres liv. Overalt i verden - også i Afrika - organiserer småbønder sig for at bekæmpe klimaforandringernes ødelæggende konsekvenser for deres liv.

Udstillingen giver et indblik i de udfordringer, afrikanske småbønder står overfor med klimaforandringerne og den politiske virkelighed, der truer deres livsgrundlag. Lokalt såvel som globalt har de nationale regeringer hovedsageligt fokus på en yderligere intensivering af det industrielle landbrug og giver økonomisk støtte til megaprojekter for at sikre en effektiv madproduktion. Men er det industrielle landbrug med den tilhørende koncentration af såsæd i hænderne på nogle få virksomheder og beslaglæggelse af lokal jord overhovedet bæredygtig eller effektiv?

Ved at arbejde ud fra principper som madsuverænitet og agroøkologi, er småbønderne i stand til at sikre en bæredygtig madproduktion og høj biodiversitet på samme tid. Madsuverænitet og agroøkologi understreger fælleseje og bæredygtighed, og de udfordrer det nuværende system, som vores fødevareproduktion bygger på. Et system som tilgodeser en politisk og økonomisk elite, og driver det industrielle landbrug frem. Kom og se den flotte udstilling i Kulturtårnet og bliv klogere på, hvordan afrikanske småbønder viser vejen ud af klimakrisen.

Udstillingen er blevet til på baggrund af rejser til Uganda, Tanzania. Mozambique og Zimbabwe i 2017 som en del af et samarbejde mellem Afrika Kontakt og den globale bondebevægelse, La Via Campesina. Rejserne havde til formål at dokumentere og undersøge småbøndernes arbejde med agroøkologi samt de udfordringer, som klimaforandringerne allerede nu medfører i deres dagligdag.


Udtillingsåbning den 5. december kl 19.00:

Aktivist i Afrika Kontakt, Julie Fogt Rasmussen, vil fortælle om udstillingen “Livet på landet - kampen mod klimaforandringerne”. Hun vil fortælle om baggrunden for udstillingen og sætte fotografierne ind i en større politisk og global sammenhæng. Derudover vil fotograf, Camillo Springborg, fortælle om sine oplevelser med at dokumentere småbøndernes hverdag og kamp mod klimaforandringerne. 
Få et indblik i hvilke udfordringer, småbønder i det sydøstlige Afrika står overfor i et mere og mere foranderligt klima, og hvordan de kæmper for en madproduktion, som sætter hensynet til mennesker og miljø over hensynet til profit og industri.

Facebookbegivenheden finder du her.
 

*ENGLISH*
Exhibition: Life On The Countryside - The Fight Against Climate Change

African small-scale farmers are some of those who are hit the hardest by climate change. Whether the harvest is lost due to flooding or due to drought, the consequences of a changing climate is felt heavily. Climate change makes life on the countryside more uncertain with the result of increasing poverty among small-scale farmers.


75 % of the world’s food is produced by small-scale farmers even though they only occupy 25% of the total agricultural land. Despite being the primary producers of food that is being eaten, the farmers don’t have a say in the political decisions that are affecting them. All over the world - and in Afrika - small-scale farmers are organising to fight against climate change and its devastating effects on their lives.

The exhibition shows the challenges that small-scale farmers face due to climate change and the political reality that is threatening their livelihoods. When solutions are discussed on the local as well as global level, national governments emphasise a further intensification of industrial agriculture. This means that so-called megaprojects are being supported in the name of ensuring an effective food production. But is the industrial agriculture with its confiscation of land from the locals and a concentration of seeds in the hands of a few corporations even effective or sustainable?

By working from principles based on food sovereignty and agroecology, farmers are able to ensure a sustainable production of food, while at the same time safeguarding a high biodiversity. With an emphasis on jointly owned property and sustainability, food sovereignty and agroecology are challenging the current food system. A system, which favours a political and economic elite that are promoting industralised agriculture. Join us for this beautiful exhibition in The Culture Tower and learn about how small-scale african farmers are showing the way to end the climate crisis.

The exhibition is a result of research trips to Uganda, Tanzania, Mozambique ad Zimbabwe in 2017 as part of a collaboration between Afrika Kontakt and the global peasant movement, La Via Campesina. The objective of the research trips was to investigate how small-scale farmers are working with agroecology and to document the challenges they are already facing today due to climate change.


Opening Talk 5th of December at 7 pm:
Activist in Afrika Kontakt, Julie Fogt Rasmussen, will introduce the exhibition “Life On The Countryside. The Fight Against Climate Change”. She will explain the thoughts behind the exhibition and put the photos into a bigger political and global context. Furthermore, the photographer, Camillo Springborg, will also share his experiences with documenting the everyday life of the peasants and their struglge against climate change. By sharing the stories of the farmers she met during the research trips, we will learn more about the challenges that small-scale farmers in South-Eastern Africa are facing as a result of climate change. Join us and learn about the fight of farmers for a food production, which put people and the environment before profit and big business.

Find the Facebook event here.

Kalender

Mandag, januar 14, 2019 - 16:00 til 18:00
Onsdag, december 5, 2018 - 19:00 til Søndag, december 30, 2018 - 17:00