Oplæg:

Mod en solidarisk handelspolitik

Hvornår:
14. januar 2019 | 16:00 til 18:00
Hvor:
Afrika Kontakt, Wesselsgade 2, 2200 København N

I en tid med ’handelskrig’ mellem USA og KINA er handelspolitik igen kommet i mediernes søgelys, efter emnet ikke har været berørt siden de store demonstrationer mod handelsaftalerne TTIP og CETA i 2015-2016.

Offentligheden bliver af medierne og politikkerne præsenteret for to synspunkter: På den ene Donald Trumps nationalistiske handelspolitik og på den anden side EU’s neoliberale frihandelspolitik.

I Afrika Kontakt foreslår vi en tredje vej. Vi ønsker en internationalistisk handelspolitik, der sætter mennesker og miljø over profithensyn. Vi forsøger på at formulere et positivt alternativ til den eksisterende handelspolitik.

Oplægget giver en generel intro til handelspolitik, og forsøger først og fremmest at påvise, hvorfor handelspolitik er af kolossal betydning for emner som demokrati, miljø, arbejdsvilkår og magt. I forhold til, hvor vigtigt et emne handelspolitik er, finder vi det dybt bekymrende, at der ikke findes nogen reel debat i de europæiske civilsamfund.

Kom med og mød Afrika Kontakts handelsgruppe og hør hvordan du selv kan blive aktiv.