Myterne om TTIP

Myterne om TTIP er mange. Fortalere for aftalen forsøger at tegne et rosenrødt billede med løfter om billige iPads, vækst og arbejdspladser. Men der gemmer sig meget under TTIP’en af isbjerget.

Fortalere for TTIP har forsøgt at fremme et rosenrødt billede af aftalen med en masse løfter om de positive konsekvenser den vil få for almindelige mennesker i Danmark, Europa og resten af verden.

Men der er desværre meget langt fra de ting, der er blevet fremhævet af fortalerne og så den virkelige verden. Afrika Kontakt gennemgår her et par af de værste myter.

Myte 1: TTIP vil skabe både vækst og arbejdspladser

Fortalerne for TTIP påstår med udgangspunkt i flere økonomiske rapporter, de har fået udarbejdet, at TTIP vil sikre økonomisk vækst og give massevis af arbejdspladser på begge sider af Atlanten

En række økonomiske eksperter har imidlertid stillet alvorligt spørgsmålstegn ved hele fundamentet for de rapporter, som fortalerne henviser til.

Den velrenommerede handelsøkonom Jagdish Baghwati har endda forkastet løfterne om arbejdspladser og vækst og kaldt dem et udtryk for ”ren og skær holdning”.

Senest har to svenske tænketanke lavet en kritisk gennemgang af de mest citerede økonomiske rapporter og kommer bl.a. frem til, at: ”Der findes i den nuværende situation intet bevis for, at TTIP skulle være en vitaminindsprøjtning til Europas gældsplagede økonomier.”

Siden efteråret 2013 er der heldigvis begyndt at komme flere realistiske bud på TTIPs reelle konsekvenser, nemlig at aftalen vil have både vindere og tabere. Som det fremgår af EU-Kommissionens egne evalueringer, står EU-landene til at tabe 680.000 arbejdspladser, mens USA står til at tabe 325.000 arbejdspladser på grund af TTIP.

En nyere analyse, der bruger en anden økonomisk beregningsmodel bekræfter det forventede tab af arbejdspladser i EU-landene og vurderer ydermere, at taberne især skal findes i de nordeuropæiske lande, som står til et ”… eksporttab på ca. to pct. af BNP, et tab i selve BNP-væksten, et tab af over 200.000 arbejdspladser, et pres nedad på lønningerne samt et provenutab for statskasserne”.

Myte 2: TTIP vil give billigere varer

Fortalerne for TTIP forsøger ofte, at fremstille aftalen som om den handler om at fremme almindelige menneskers interesser, navnlig gennem billigere forbrugsgoder.

Som daværende handelsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), udtalte til DR ved startskuddet til forhandlingerne: ”Jeg er ikke i tvivl om, at du kan få en billigere iPad eller iPhone.”.

Dette er dog en sandhed med modifikationer, da aftalen ikke handler om at fjerne told på varer – toldbarrierne er nemlig allerede på et meget lavt niveau.

Aftalen handler i stedet om at harmonisere standarder og regler i EU og USA for at skabe et stort transatlantisk marked. I praksis vil dette betyde et nedadgående pres på de forskellige beskyttelsesstandarder, som vi har oparbejdet for netop at beskytte forbrugere.

For eksempel er det et erklæret mål for den amerikanske fødevareindustri at fjerne EU’s restriktioner på GMO og forbud mod brug af hormoner i kvæg.

Selvom TTIP givetvis vil føre til lidt billigere produkter, er det egentlige spørgsmål således, hvad vi i sidste ende - som samfund - må bøde for disse forbrugsgoder. TTIP vil nemlig ligeledes føre til ringere beskyttelse af sundhed og miljø i vores lovgivning.  

Myte 3: TTIP vil gavne udviklingslandene

Det seneste argument som fortalerne har taget i brug er, at TTIP i virkeligheden er et humanitært projekt, der handler om at løfte miljøstandarder og sikre bedre arbejdstagerrettigheder i hele verden – ikke mindst i udviklingslandene.

Argumentet fremføres med henvisning til, at EU og USA gennem TTIP vil sætte en global standard - og det er vigtigt, for hvis ikke de gør det, vil Kina gøre det.

Denne fortælling overser imidlertid den handelspolitiske udvikling over de sidste 20-25 år. I hele denne periode har udviklingslandene hårdnakket kæmpet imod EU og USA’s handelspolitiske dagsorden, der er blevet kritiseret for bl.a. at ødelægge deres nationale industrier, føre til yderligere privatisering og mere generelt at begrænse deres demokratiske råderum til selv at bestemme deres vej til social og økonomisk udvikling.

I realiteten er TTIP blot det seneste forsøg på at gennemtvinge en bestemt dagsorden overfor udviklingslandene – uden at de bliver spurgt.

Som en af Afrika Kontakts samarbejdspartnere i Afrika opsummerer problemstillingen om TTIP set ud fra hans perspektiv:

”Don’t export your bad ideas!”