Få skattefradrag for din støtte til Afrika Kontakt

Når du giver et bidrag til Afrika Kontakts arbejde, skal du ikke betale skat af beløbet.
Kontakt Mathilde Andersen, hvis du har spørgsmål

Er du i tvivl om, om vi har dit CPR-nummer, eller om skattefradragsreglerne, er du velkommen til at til kontakte Mathilde Andersen på telefon 3535 9232 eller skrive til ma@afrika.dk.

Dit bidrag er vigtigt for Afrika Kontakt. Uden støtte fra mennesker som dig, ville der ikke være noget Afrika Kontakt.

Hvert år modtager vi bidrag fra mange, som gerne vil gøre en forskel. Den støtte er vi meget taknemmelige for. Uden dit bidrag kunne Afrika Kontakt ikke støtte det globale Syds græsrødder og deres kamp for sociale, økonomiske og politiske rettigheder.

Du kan få fradrag for bidrag op til en samlet værdi af 15.600 kr. om året til foreninger, som er fradragsberettigede. Du får en fradragsværdi på ca. en tredjedel af dit støttebeløb. Det betyder helt konkret, at hvis du støtter Afrika Kontakt med 150 kr. om måneden, vil det for dig kun være en reel udgift på ca. 100 kr. om måneden.

Hvis du ikke kan vente med at få fradraget, kan du ændre dit skattefradrag på SKATs tast-selv service: https://www.tastselv.skat.dk/.

Hvad skal du gøre for at trække din støtte fra i skat?

Hvis du giver et bidrag til Afrika Kontakt, får du automatisk fradrag for hele beløbet (op til 15.600 kr. i 2017), hvis vi har dit CPR-nummer. Vi sørger nemlig for at indberette de nødvendige oplysninger til Skat.

Hvis du allerede støtter Afrika Kontakt genem en betalingsaftale (NETS), så har vi allerede dit CPR-nummer, og du behøver ikke at gøre mere.

Hvis du støtter os via f.eks. indbetalingskort eller med enkeltbeløb, og ikke er sikker på om vi har dit CPR-nummer, så kontakt os endelig. Skriv til ma@afrika.dk.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag Afrika Kontakts nyhedsbrev